Klassisk kinesisk læsebog

Indledning

Donald B. Wagner

Denne lærebog er beregnet til brug i anden halvdel af et étsemesters introduktionskursus i klassisk kinesisk. Den forudsætter, at den studerende har haft mindst ét års undervisning i moderne kinesisk og har fået en introduktion til de basale grammatiske strukturer i klassisk kinesisk.

Efter en sådan introduktion til de store linier i klassisk kinesisk grammatik kan man fasttømre og udvide forståelsen ved at læse en forholdsvis lang og sammenhængende tekst, som ikke er for svær. Lǐ Guǎngs biografi er valgt her fordi den er en spændende historie, som kan holde de fleste studerendes interesse fanget på trods af det besvær og den midlertidige frustration, der er en naturlig del af at lære et nyt sprog.

Bogens tekst er biografien over General Lǐ Guǎng 李廣, som levede i det 2. århundrede f.v.t. og blev berømt for sin krigsdåd, især i kampen mod Hàn-dynastiets nomadiske fjender i grænselandet mod nord og nordvest. Biografien findes i Shǐ jì 史記 (Historikerens optegnelser) af Sīmǎ Qiān 司馬遷 (ca. 145 – ca. 90 f.v.t.).

Teksten er reproduceret fra en moderne udgave.[1] Gloselisten er temmelig omfattende, den medtager også nogle af de mest almindelige tegn, og det er ikke meningen, at de studerende skal slå særlig meget op i ordbøger. Men når man slår noget op skal man være opmærksom på, at ordbøger over moderne kinesisk duer dårligt til klassisk kinesisk. Det er to forskellige sprog, mange ord har skiftet betydning. Et enkelt eksempel er zài 再, som på klassisk kinesisk betyder ‘to gange’. Den betydning finder man slet ikke i en moderne kinesisk ordbog, og den primære moderne betydning, ‘igen’, ses meget sjældent i klassiske tekster. Den forskel har ført til mange latterlige fejloversættelser af studerende og en gang imellem af forskere, som burde vide bedre. Og zài er kun ét af rigtig mange ‘falske venner’ i klassisk kinesisk.

Dengang denne bog tog form i 1990’erne var alle kinesiskstuderendes store udfordring, at det var så besværligt at slå tegn op i ordbøger. Lærebøger som denne, med omfattende gloselister, var en nødvendighed. I dag, med software som Wenlin og Pleco, er denne bog ikke nær så nødvendig, men kan alligevel være rar at have i begyndelsen.

Det er meningen, at gloselisten skal dække stort set hele en studerendes behov. Når man alligevel skal slå noget op har Pleco en rigtig god kinesisk–engelsk ordbog for klassisk kinesisk:

Men SCM har kun enkelt-tegns ord, og i Hàn-dynastiets sprog er udviklingen henimod en overvægt af flertegnsord (som i moderne kinesisk) i fuld gang. For flertegnsord i klassisk kinesisk har vi kun kinesisk-kinesiske ordbøger. To i Pleco, som kan anbefales varmt, er:

Alle, der går videre med klassisk kinesisk, får brug for HDC, men den er dyr. GH er billigere, og den har de fleste ord, som studerende har brug for.

Når man har fundet et ord i HDC eller GH kan man med få klik slå ord i definitionen op i en kinesisk–engelsk ordbog for moderne kinesisk. Her anbefaler jeg stærkt

Den er efter min erfaring den eneste nødvendige. Pleco har mange flere ordbøger for moderne kinesisk, men køb dem kun, hvis penge ikke er noget problem.

Hvis man kan noget fransk kan denne ordbog være nyttig:

Den har rigtig mange ord (den trykte udgave er på 7 bind), og desuden har den mange sted- og personnavne. På en tablet eller smartphone kan man med et par klik slå et fransk ord op i en fransk–dansk eller fransk–engelsk ordbog. Desværre skelner GR ikke mellem klassiske og moderne ord, det skal man være opmærksom på når man bruger den.

I gloselisten har vi oversat definitionerne fra kinesiske ordbøger og opslagsværker. Det har været svært at bestemme, hvor mange af et ords betydninger skal med, og generelt har vi nok medtaget for mange. For at lette forvirringen lidt har vi ofte indsat en hånd ☞, der peger på den betydning, der gælder, første gang ordet bliver brugt i teksten.

Der er også nogle steder, hvor vi kun medtager en usædvanlig betydning for et velkendt ord. I disse tilfælde skriver vi ‘. . . ;’ foran definitionen for at markere, at en eller flere mere almindelige betydninger er udeladt.

Den udtale, som vi angiver for et tegn, er den som ses i moderne kinesiske ordbøger over klassisk kinesisk. Vesterlandske ordbøger, lærebøger og studier giver tit nogle ældre udtaler, som ikke længere følges i Kina (fastland, Táiwān, Hong Kong). For eksempel har man tidligere udtalt tegnet 騎 qí når det er et verbum, ‘at ride’, og jì når det er et substantiv, ‘en rytter’, men i Kina i dag læses tegnet qí i begge betydninger. Mange vesterlandske lærere og forskere holder fast ved de gamle udtalemåder, mens vi synes det er mere fornuftigt at følge hvad kineserne gør i dag.

En utrolig vigtig bog for alle, der beskæftiger sig med klassisk kinesisk, er:

Den er langt den bedste beskrivelse vi har på engelsk af det klassiske sprog som helhed, den er ikke svær at læse, og den er nem at slå op i. I noterne citerer vi den tit. Pulleyblank bruger tit nogle eksotiske grammatiske termer, fx. parataxis. Disse ord findes stort set alle i den danske fremmedordbog, man skal bare tænke på, hvordan samme ord fra latin ville staves på dansk, i dette tilfælde paratakse, ‘sideordning’. 

Fuld forståelse af en hvilken som helst tekst kræver viden om den sammenhæng, den er skrevet i. Dette gælder selvfølgelig for alle sprog, men i særlig høj grad for klassisk kinesisk, hvor ordene har mange betydninger og der ikke er bøjninger, der gør en sætnings struktur synlig. Meget tit kan en sætning analyseres grammatisk på flere vidt forskellige måder, og det er kun læserens viden om, hvad teksten drejer sig om, der gør det muligt at vælge den rigtige forståelse. Derfor er det vigtigt, når man begynder på Lǐ Guǎngs biografi, at vide noget om Hàn-Kinas kultur og historie. Som et minimum må man læse eller genlæse kapitlet om Hàn-perioden i en lærebog i Kinas historie. Det vil også være en god ide at læse denne bog:

Den er ganske god, og let læst. En god bog at slå op i, som vi tit henviser til i noterne, er:

Embedstitler er fra mange synsvinkler uinteressante, men læseren er nødt til at tage stilling til dem og finde rimelige oversættelser. Der forekommmer mange af dem i teksten. Han-dynastiets forvaltningssystem er beskrevet i detaljer i en kedelig men uundværlig bog:

Den giver bl.a. en næsten komplet liste over Han-dynastiets embedstitler med forslag til engelske oversættelser. Vi tager de væsentligste informationer med fra Bielenstein, og giver hist og her forslag til danske oversættelser.

En mere brugervenlig bog om embedstitler, som vi fik senere og derfor ikke har brugt her, er

Den forklarer embedstitler fra alle perioder, ikke kun Hàn. En piratudgave findes on-line. Skulle man have lyst til at vide mere om Hàn-dynastiets forvaltning er denne lille bog god:

Og for den, som vil gå i dybden med emnet findes denne mursten på 666 sider:

Det bedste opslagsværk for stednavne er:

I noterne giver vi cirka-lokaliseringer for alle stednavne, oftest efter denne bog. Alle stednavne i teksten er også vist på kortet. On-line findes:

For Hàn personnavne er de fyldigste opslagsværker:

On-line findes:

Shǐ jì er en spændende bog, værd at læse mere om og fra. Vi har taget en del oversættelser og studier med i bibliografien, men man kan starte med afsnittet om den i denne bog:

En hel del af Shǐ jì-teksten blev kopieret ind i en anden vigtig historisk bog, Hàn shū 漢書, af Bān Gù 班固 (32–92 e.v.t.).[2] Bān Gù ændrer tit i teksten, tilsyneladende for at gøre den mere forståelig, og det kan være nyttigt at se på denne paralleltekst når Shǐ jì-teksten er svær at forstå. I noterne citerer vi nogle af de mest interessante varianter i Hàn shū-teksten.

————

Den moderne udgave af Shǐ jì, som s. T1–T14 er kopieret fra, bruger disse konventioner:

En sidestreg (som på de første tegn på linie 1) markerer et person- eller stednavn.

En bølgende sidestreg (som på 5. tegn på linie 102) markerer titlen på en tekst.

Et stort tegn i parentes angiver et tegn, som redaktørerne mener skal indsættes i teksten (fx. på linie 16).

Et lille tegn i parentes angiver er tegn i teksten, som redaktørerne mener skal slettes (fx. på linie 16).

Citater markeres med 「」(fx. linie 4–5).

————

Der findes efterhånden flere gode oversættelser af Lǐ Guǎngs biografi i Shǐ jì:

Nienhausers oversættelser er så lærte, at de er næsten ulæselige. Watsons er meget mere læselige, men ofte upræcise, og det samme kan siges om Svanes danske oversættelser. Der findes flere oversættelser til moderne kinesisk, googl ‘白話史記李廣’.

Man kan bruge én eller flere oversættelser som hjælp mens man læser teksten – det er ikke snyd, bare sund fornuft. Man kan f.eks. læse 10–15 linier, gøre et godt forsøg på at forstå dem uden oversættelsen, og derefter checke sin forståelse mod oversættelsen. Når det viser sig, at man ikke er kommet til samme forståelse som oversættelsen, kan man så bruge noget tid på at spekulere over, hvordan oversætteren har tænkt. Ingen af oversættelserne er 100% korrekt, og en studerendes afvigende opfattelse er ikke altid forkert. Når man på denne måde er nået til en forståelse af et stykke af teksten vil det være en god ide at læse det højt nogle gange for at få både gloserne og de grammatiske strukturer til at sidde fast. Det er vigtigt at læse højt – ellers er det for nemt at ‘snyde’.

————

Denne bog startede som en håndskrevet gloseliste på engelsk, som jeg et par gange i 1980’erne brugte i undervisning i ‘klassisk kinesisk for noget viderekomne’. Thomas Meldgaard oversatte gloserne til dansk og supplerede med mange flere gloser og noter, så de kunne bruges af begyndere. Jeg har i efterårssemestrene 1999 og 2000 brugt bogen i begynderundervisning ved Asien-Instituttet, Københavns Universitet (det nuværende Institut for Tværfaglige og Regionale Studier, ToRS), og i den proces suppleret med endnu flere gloser og noter.

I 2025, efter at have brugt bogen i undervisning nogle flere gange, har jeg revideret den endnu en gang.

Vi vil gerne takke alle de studerende, der har været med til at rette denne bog til og gøre den så korrekt og brugelig, som den nu en gang er. En bog som denne er en stor bunke detaljer, og vi er meget bevidste om, at der må restere mange fejl og mangler. Lærere og studerende, som bruger bogen, opfordres hermed til at sende kritik og forbedringsforslag om stort og småt til os, for eksempel gennem e-mail adressen <dwag@alum.mit.edu>.

Bibliografi