Klassisk kinesisk læsebog

Lǐ Guǎngs biografi i Shǐ jì
med noter og gloser for studerende

Donald B. Wagner og Thomas Meldgaard

Indledning | Kinesisk tekst | Gloser og noter | Landkort | Pinyin indeks | Tegn indeks

Gloser og noter til Shǐ jì, juàn 109

 

將軍

jiāngjūn

General. 將 → 1.

 

列傳

lièzhuàn

Biografi.

1

隴西[郡]

Lǒngxī [jùn]

Kommandantur nær Lánzhōu 蘭州, Gānsù (Tán Qíxiāng, 33–34(5)7).

 

成紀[縣]

Chéngjì [xiàn]

Præfektur 30 里 nord for nutidens Qín’ān 秦安 amt, Gānsù (Tán Qíxiāng, 33–34(5)8).

Hàn-riget var opdelt i et antal administrative enheder, som man oftest betegnede jùn 郡, og hver af disse var opdelt i xiàn 縣. Antallet af de store enheder varierede i løbet af Hàn-perioden mellem 57 og 103, og der var typisk 20–30 xiàn i hver. De gængse engelske oversættelser er ‘commandery’ for jùn og ‘prefecture’ for xiàn; vi foreslår de danske oversættelser ‘kommandantur’ og ‘præfektur’.

Når en af de store enheder blev givet som len til en person, blev den oftest kaldt en guó 國 i stedet for jùn; personen blev kaldt en wáng 王. De almindeligste engelske oversættelser er ‘king’ eller ‘prince’ for wáng og ‘kingdom’ eller ‘princedom’ for guó. Vi foreslår ‘fyrste’ og ‘fyrstendømme’ på dansk.

En af de større eller mindre enheder kunne også gives som mindre betydningsfuldt len til en person, som så blev kaldt en hóu 侯; lenet blev kaldt en hóuguó 侯國. Standardoversættelserne til engelsk er ‘marquis’ og ‘marquisate’, og vi foreslår ‘markis’ og ‘markisat’ på dansk.

NB sammenlign hóu 侯 med hòu→ 25.

Man kan læse meget mere om disse sager i Hans Bielenstein: The bureaucracy of Han times (Cambridge University Press, 1980), s. 99–104.

 

xiān

. . . ; forfædre.

 

李信

Lǐ Xìn

General under Qín, hans biografi findes i Shǐjì, kap. 73, s. 2339.

 

jiāng

. . . ; befale over (en hær);

 

jiàng

militær leder, general.

 

zhú

Forfølge.

 

太子

tàizǐ

Tronfølger, kronprins.

Beretningen om Dān, kronprins af Yān 燕太子丹, der forsøgte at snigmyrde Qín Shǐ Huángdì og blev forfulgt og fanget af Lǐ Xìn, findes i Shǐ jì, kapitel 86, s. 2526–2538. Den er oversat af Watson (1993, bd. 1, s. 167–176).

 

Hændelse, uheld; årsag; ☞ oprindelig; førhen; afdød; forhenværende; derfor.

 

槐里

Huáilǐ

Sted 10 sydøst for Xīngpíng 興平 amt, Shǎnxī (Tán Qíxiāng, 15–16(4)4).

2

☞ Flytte (bopæl); blive forflyttet.

 

世世

shìshì

Gennem generationer. 世 → 91.

 

shè

Skyde med bue og pil.

 

受射

shòushè

Videregive kunsten at skyde med bue og pil. 受 → 71. 授 → 7.

 

孝文帝

Xiào Wén-dì

Kejser, reg. 179–157 f.v.t. Navnet ses ofte forkortet til Wén-dì 文帝, da alle Hàn kejsernavne starter med xiào 孝, ‘sønligt from’.

 

匈奴

Xiōngnú

Folkeslag, der i oldtiden var bosat nord for Kina.

Forholdet til dette krigeriske folkeslag udgjorde et af de største politiske og militære problemer i Hàn-tiden, se Cambridge history, s. 383ff.

 

蕭關

Xiāoguān

Et af de fire pas til Guānzhōng 關中, ‘området indenfor passene’. Sydøst for Gùyuán 固原 amt, Níngxià (Tán Qíxiāng, 33–34(5)9).

 

. . . ; i egenskab af.

 

liáng

God og ærlig.

 

jiā

Familie, husholdning; en person med specialviden.

Ifølge kommentaren betød liángjiā 良家 en familie, som ikke praktiserede medicin, trolddom, handel eller håndværk.

 

從軍

cóngjūn

Melde sig til militær tjeneste. 從 → 13.

 

Angribe; slå.

 

(Almen betegnelse for nomadiske folk nord og vest for Hàn riget).

3

yòng

Anvende; ☞ på grund af.

 

shàn

God; venskab; ☞ dygtig til; kærlighed.

 

Ride, sidde overskrævs (på noget); kavallerist; hest; (måleord:) hest og rytter.

 

shè

→ 2.

 

shā

☞ Dræbe; kæmpe; fjerne;

 

shài

reducere; hurtig.

 

shǒu

Hoved.

 

Tage til fange; en fange, ☞ krigsfange; en slave; være slave; (nedsættende udtryk for en fjende); (nedsættende udtryk for et etnisk mindretal).

 

láng

Fællesbetegnelse for personer, der var ansat på prøve i kejserpaladset forud for egentlig ansættelse i den offentlige administration. Stod for sikkerheden i de offentligt tilgængelige dele af paladset; holdt vagt ved porte og døre og beskyttede kejseren når han forlod paladset i sin bærestol. Láng var opdelt i tre korps 五官中郎, 左中郎 og 右中郎 (Bielenstein).

 

中郎

zhōngláng

Henviser sandsynligvis til et af de tre ovennævnte korps. 中郎 angiver også den højeste af de tre lønrammer, som 郎 var inddelt i: 中郎, 侍郎, 郎中 (Bielenstein).

 

從弟

cóngdì

Yngre fætter med samme familienavn. 從 → 13.

 

李蔡

Lǐ Cài

(Han bliver nævnt igen på linie 58 og 85).

 

Også.

 

jiē

Alle, begge; sammen, samtidig.

 

武騎

wǔqí

Modig bereden soldat.

 

常侍

chángshì

Forkortelse for 中常侍 eller 常侍郎. En blandt flere ekstraordinære titler, der blev tildelt kejserens nærmeste rådgivere og ledsagere. For det meste besad disse personer sideløbende regulære embeder. Eunukker blev ikke tildelt sådanne ekstraordinære titler. Om denne positions udvikling til et regulært embede i løbet af Østlig Hàn se Bielenstein.

 

騎常侍

qí chángshì

Antagelig det samme som chángshì qí 常侍騎, ‘regular mounted attendant’ (Bielenstein).

 

zhì

☞ Lønramme; orden, rækkefølge.

 

shí

Sten; ☞ (antikt mål for rumfang, i Hàn-tiden ca. 20 liter). (Måleenheden udtales ofte dān.)

En embedsmands rang blev udtrykt som en tænkt mængde korn i løn. En nærmere beskrivelse af systemet findes i Bielenstein, s. 4–5, 125–131.

 

cháng

☞ (angiver datid); engang; smage (på noget); = 常, altid.

 

從行

cóngxíng

At følge. [Her tilsyneladende i en særlig betydning, ‘at ledsage kejseren’]. 從 → 13. 行 → 7.

4

 = 衝

chōng

Slå, angribe.

 

xiàn

. . . ; fælde; fjendtlig position.

 

衝陷

chōngxiàn

Angribe og indtage en fjendtlig stilling.

 

折關

zhéguān

Bryde gennem en port (M 5: 144).

 

Forfølge og fange; nå; nå frem til; da; inddrage; være lige så god som; og.

 

Slå ihjel; være (en situation) voksen, magte.

 

猛獸

měngshòu

Vilde dyr.

Sætningen skal sandsynligvis forstås som:

有所衝陷、[所]折關、及[所]格猛獸

‘[På den kejserlige jagtekspedition] blev der angrebet positioner, brudt igennem porte, og dræbt vilde dyr.’ (Jagtekspeditionerne tjente også som militære øvelser.)

Samme sætning lyder i Hàn shū (p. 2439): 數從射獵, 格殺猛獸.

→ 8. 獵 → 41.

 

[格殺

géshā

Dræbe.]

 

[孝]文帝

[Xiào] Wén-dì

→ 2.

 

Beklage; beklagelig; sætte højt, elske; beklage; ☞ det er en skam.

 

Spædbarn; søn; (ærende betegnelse for en mand, f.eks. Kǒngzǐ 孔子, Confucius); filosof; ☞ (høflig 2. persons pronomen).

 

At møde; ramme.

 

遇時

yùshí

(Tilsyneladende, ‘blive født på det rette tidspunkt’).

 

如令

rúlìng

Adlyde ordre; ☞ hvis, antaget.

 

dāng

Modsvare hinanden; modstå; i retning af; være lig med; forhindre; udstå, foretage; overtage kommandoen; burde; dømme, straffe; kun; foregående; ☞ til/på (en bestemt tid); erklære skyldig, dømme til (en straf);

 

dàng

svare til; passende; anse for; fejlagtigt antage for.

 

高帝

Gāo-dì

= Gāozǔ 高祖, Hàn-dynastiets grundlægger, regerede 206–193 f.v.t.

 

Hus; ☞ husholdning, familie.

 

萬戶侯

wàn hù hóu

En markis, hvis len har en befolkning på 10.000 husholdninger. 侯 → 1.

 

☞ Hvordan (retorisk); mener du virkelig at —; det kunne være at —; kan det være at —; burde, anvendt som 其. (Fuller, s. 83; Pulleyblank, s. 142–4).

 

. . . ; tilstrækkelig (Pulleyblank, s. 42).

 

dào

Vej; ☞ tale om.

5

zāi

(Udråbs-finalpartikel) (Pulleyblank, s. 146).

6

→ 4.

 

孝景[帝]

Xiào Jǐng [dì]

Kejser, reg. 156–141 f.v.t.

 

chū

I begyndelsen; for første gang; fornylig, ☞ lige.

 

Grundlægge, etablere; hurtigt; rejse (noget); ☞ bestige kejserens eller fyrstens position, trone.

 

隴西

Lǒngxī

→ 1.

 

都尉

dūwèi

Den militære ansvarshavende i et kommandantur. Han var ansvarlig for militsen (甲卒), bekæmpelse af banditer, træningsmanøvrer i den 8. måned, inspektion af befæstninger og varselstårne. 都尉 var underordnet tàishǒu 太守 (→ 8). (Bielenstein).

 

→ 2.

 

騎郎將

qíláng jiàng

[General of Mounted Gentlemen].

Wú Chǔ jūn shí 吳楚軍時, ‘Wú og Chǔ hærenes tid’, refererer til opstanden i 154 f.v.t., der blev ledet af fyrsterne over Wú and Chǔ; se Cambridge history, s. 141–142.

 

驍騎都尉

xiāoqí dūwèi

[Commandant of Resolute Cavalry].

 

太尉

tàiwèi

Den øverste ansvarlige for militæret, en af sān gōng 三公 → 61). (Bielenstein).

 

[周]亞夫

[Zhōu] Yàfū

(Han har en biografi i Shǐ jì, juàn 57, s. 2073 ff).

7

Erobre, bemægtige sig; tage; vælge; opnå (brugt som 得).

 

Flag, banner.

 

xiǎn

At vise.

 

功名

gōngmíng

Dåd og berømmelse.

 

昌邑

Chāngyì

Sted 60 lǐ nord for Yǒngxiū 永修, Jiāngxī (Tán Qíxiāng, 19–20(3)5).

 

梁[國]

Liáng [guó]

. . . ; Hàn fyrstendømme, nær Shāngqiū 商丘, Hénán (Tán Qíxiāng, 19–20(4)4).

 

wáng

→ 1.

 

shòu

Give, tildele.

 

將軍

jiāngjūn

General. 將 → 1.

 

yìn

☞ Segl; indtryk; trykke.

 

huán

☞ Vende tilbage; genetablere; genkalde; se tilbage på; levere tilbage; betale, indlevere; gengælde; tværtimod, i stedet for; forudsat at;

 

xuán

rotere, snurre; adræt; øjeblikkeligt;

 

hái

igen; stadig; ikke desto mindre; ydermere; eller; enten . . . eller.

Historien om, at Lǐ Guǎng skulle have taget imod et segl af fyrsten af Liáng, er ellers ukendt.

 

shǎng

Belønne; belønning.

 

xíng

Gå; rute; flytte; ☞ iværksætte (en politik o.s.v.); opførsel; foretage en inspektionsrejse;

 

háng

vej; rækker, optog; (gammel militær enhed); beskæftigelse, kald; sted hvor der drives forretning; anciennitet.

 

→ 2.

 

上谷[郡]

Shànggǔ [jùn]

Kommandantur i Huáilái 懷來 amt, Héběi (Tán Qí­xiāng, 27–28(3)2).

 

太守

tàishǒu

Øverste ansvarlige for alle civile og militære forhold samt straffe- og civilret i en jùn. Opr. 郡守, 148 f.v.t ændret til 太守. Lønramme 2.000 石 (Bielenstein).

 

匈奴

Xiōngnú

→ 2.

 

日以

rìyǐ

Dagligt.

8

合戰

hézhàn

Føre krig, slås, strides.

 

diǎn

. . . ; have myndighed over.

 

屬國

shŭguó

Vasalstat; protektorat. 屬 →29.

 

典屬國

diǎnshǔguó

Ansvarlig for missioner, delegationer og gidsler fra fremmede stater. Fra 121 f.v.t. ansvarlig for de nye protektorater Hàn-staten oprettede som bufferzoner langs grænsen mod nord og nordvest. Lønramme 2.000 石. Bielenstein: Director of dependent states.

 

公孫昆邪

Gōngsūn Húnyé (eller Kūnyé)

(Loewe, Biographical dictionary, s. 128, fortæller kortfattet den smule, som man ved om ham).

 

wéi

. . . ;

 

wèi

. . . ; 對, 向.

 

shàng

. . . ; kejseren.

 

☞ Græde; tårer.

 

才氣

cáiqì

Evner og energi.

 

無雙

wúshuāng

Usammenlignelig, uden sidestykke.

 

☞ Selv; begynde; naturlig; følge.

 

. . . ; støtte sig til, stole på.

 

néng

Evne, talent; være god til, kunne.

 

shù

Antal; nogle; aritmetik; regelmæssighed; skæbne;

 

shǔ

tælle;

 

shuò

☞ gentagent.

 

→ 3.

 

敵戰

dízhàn

Kæmpe direkte mod.

 

kǒng

Bange; ☞ frygte; true.

9

wáng

Flygte; flygtet, undveget; undtagen; ☞ miste; dø; død; blive besejret; uddø; glemme;

 

= 無; (svar:) nej.

 

→ 2.

 

上郡

Shàng jùn

Kommandantur i nærheden af Yán’ān 延安 og Yúlín 榆林, Shǎnxī (Tán Qíxiāng, 17–18(4)7).

 

cháng

→ 3.

 

太守

tàishǒu

→ 7.

I Hàn shū versionen er de næste 31 tegn, fra 後 til 名, forkortet og flyttet til starten af linie 22, foran 居久之.

 

zhuǎn

Fremsende, sende; give videre; forflytte (fra et embede til et andet); skifte; ☞ skiftevis.

 

zhuàn

snurre, rotere.

 

邊郡

biānjùn

Grænse-kommandantur; grænsområdet i al almindelighed. 邊 → 23.

 

隴西

Lǒngxī

→ 1.

 

北地[郡]

Běidì [jùn]

Kommandantur i det østlige Gānsù og sydlige Níngxià (Tán Qíxiāng, 17–18(6)5).

 

門[郡]

Yànmén [jùn]

= 雁門郡, kommandantur i det nordlige Shānxī (Tán Qíxiāng, 17–18(2)10).

 

代郡

Dài jùn

Kommandantur i den nordlige del af den nuværende Héběi provins (Tán Qíxiāng, 17–18(3)12). Dài var et fyrstendømme (guó 國) fra begyndelsen af Hàn indtil 143 f.v.t., derefter en kommandantur (jùn 郡).

10

雲中[郡]

Yúnzhōng [jùn]

Kommandantur i Indre Mongoliet (Tán Qíxiāng, 17–18(2)10).

 

力戰

lìzhàn

Føre intens krig. 戰 → 12.

 

míng

Navn; navngive; betegne; ry, berømmelse; ☞ berømt.

11

匈奴

Xiōngnú

→ 2.

 

. . . ; i stort omfang, rigeligt.

 

Gå ind, træde ind; ☞ trænge ind; modtage.

 

上郡

Shàng jùn

→ 9.

 

天子

Tiān zǐ

‘Himlens søn’, kejseren.

 

使

shǐ

(Pivotalverbum:) ☞ sende; lade, forårsage.

 

中貴人

zhōng guìrén

Særlig betroet hofmand. (Ifølge en kommentar i Hàn shū versionen handler det her om en eunuk.)

 

cóng, zòng

→ 13. [Her antageligt, ‘ledsage’.]

 

jiāng, jiàng

→ 1.

 

Hovedtøj, bidsel; ride en hest i gallop; holde en hest tilbage; kontrollere; lægge bånd på; ☞ befale (over); tvinge (ngn. til ngt.);

 

lēi

binde stramt.

 

習兵

xíbīng

Eksercere soldater; være dygtig i militære discipliner.

 

→ 2.

Parallelteksten i Hàn shū har 中貴人者將數十騎從.

 

zòng

Sende (tropper); frigive, løsne; omfattende; strække opad; selv hvis; lodret. [Her, ifølge kommentaren, ‘at tage en ridetur’.]

12

zhàn

At kæmpe; krig, slag.

Yǔ zhàn 與戰 skal forstås som 與之戰, ‘kæmpede med dem’.

 

還射

huánshè

Dreje kroppen og skyde. 還 → 7. 射 → 2.

 

shāng

Såre (fysisk).

 

中貴人

zhōng guìrén

→ 11.

 

shā, shài

→ 3.

 

→ 3.

 

qiě

Desuden; eller; . . . ; ☞ lige ved, næsten. (Se Pulleyblank, s. 121.)

 

jìn

Fuldstændig; bruge fuldt ud; ☞ opbrugt; besidde fulstændigt; fuldstændigt, alt; ekstremt; presse til det yderste; indtil; dø.

 

zǒu

Løbe; gallopere; ☞ flygte; jage væk; skynde sig hen mod; gå hen mod; forfølge.

 

Sikkert; burde, skulle.

 

shè

→ 2.

 

diāo

. . . ; ørn.

13

suì

Tunnel; vandvej; nå; lykkes med; fremme, anbefale; forsinke, tøve; i sidste ende, til slut; derpå.

 

cóng

Følge; adlyde; forfølge; deltage i; fra; tillade; sædvanligvis; tage (en bestemt metode) i anvendelse; ledsager; rang af udsending; slægtning på fædrene side; underordnet;

 

zòng

= 縱 → 11.

 

wǎng

Tage hen (til); fortidig; fortiden;

 

wàng

have tendens til.

 

chí

Gallopere; køre hest og vogn hurtigt; løbe; ☞ forfølge.

 

wáng, wú

→ 9.

 

Skridt; tage et skridt; gå; til fods; (længdemål, i Hàn-tiden ca. 138 cm).

 

步行

bùxíng

Rejse til fods.

 

xíng, háng

→ 7.

 

shù, shǔ, shuò

→ 8.

 

lìng

(Pivotalverbum:) beordre; hvis, ifald; giv en ordre; en ordre; lov, forordning.

 

zhāng

☞ Sprede ud; strække ud; udvide; vise frem.

 

Vinge (på en fugl eller et insekt); ☞ (en hærs) flanke; assistere.

 

Landsby; at bo; ☞ (længdemål, i Hàn-tiden ca. 400 m).

 

身自

shēnzì

Selv, i egen person.

 

他, 他們 han, de, o.s.v. ; den anden part; det der, de der; 非, 不.

14

zhě

. . . ; (efter et tal: stedord, der henviser til en gruppe personer eller ting med dette antal).

 

shā, shài

→ 3.

 

生得

shēngdé

Tage levende.

 

guǒ

. . . ; som ventet, faktisk.

 

diāo

→ 12.

 

Binde; reb.

 

上馬

shàng mǎ

☞ Stige til hest; ride en hest; begynde; en særlig god hest.

Hàn shū versionen har 山 i stedet for 馬.

 

wàng

☞ Skue, se fra afstand; forvente; håbe.

 

→ 3.

 

yòu

Lede; bedrage; påvirke; lokke; ☞ lokkemad.

 

誘騎

yòuqí

Rytter sendt ud som afledningsmanøvre.

15

jīng

Alarmere, opskræmme.

 

chén

Stille op, ordne;

 

zhèn

kampformation; ☞ danne en kampformation.

 

kǒng

→ 8.

 

chí

→ 13.

 

還走

huánzǒu

Vende om og flygte. 還 → 7. 走 → 12.

 

Jeg, vi, min, vores.

 

Forlade; tidligere; ☞ i en bestemt afstand fra; fjerne; afvise; skille; tabe.

 

shù, shǔ, shuò

→ 8.

 

→ 13.

 

→ 3.

16

zǒu

→ 12.

 

zhuī

☞ Forfølge; følge; spore, følget sporet af; mindes.

 

shè

→ 2.

 

Jeg, vi, min, vores.

 

→ 6.

 

jìn

→ 12.

 

liú

Blive på et sted; opfordre til at blive; tilbageholde.

 

→ 12.

 

yòu

→ 14.

 

gǎn

Tapper; ☞ vove, driste sig til.

 

→ 2.

17

dào

☞ Ankomme til; tage hen til; = 倒 (→ 47).

 

chén, zhèn

→ 15.

 

→ 15.

 

suǒ

. . . ; cirka.

 

zhǐ

☞ Standse; til sidst; fod.

 

jiě

Skære op; flække; revne; ☞ løsne; ophæve (et forbud); dele op; sprede; fjerne; fortolke, forklare; forstå, fatte;

 

xiè

= 懈, løs, slap; slappe af.

 

ān

☞ Saddel; sadle op.

 

→ 3.

 

jìn

På kort afstand, tæt på; komme tæt på.

 

qiě

→ 12.

 

. . . ; hvis, antaget.

 

Kritisk, presserende; utålmodig, hurtig; uheld, nødstilfælde.

 

柰何

nài hé

= 奈何 hvordan skal det klares. NB: 禁 jìn → 26.

18

zǒu

→ 12.

以我為走 = 以為我走, antager, at vi flygter.

 

shì

At vise, meddele (GSR 553a).

 

yòng

. . . ; for at.

 

jiān

Stærk, hård; noget stærkt eller hårdt; beslutsom, målrettet; ☞ at styrke; fastholde; regne med.

 

Et ønske; mening; (ansigts-) udtryk; ☞ syn (på en sag); forvente.

 

→ 2.

 

→ 3.

 

suì

→ 13.

 

→ 2.

 

白馬將

báimǎ jiàng

(En Xiōngnú officerstitel).

19

Beskytte; holde skjult, dække over; værne om, passe på; befale, ☞ inspicere (egne tropper).

 

上馬

shàng mǎ

→ 14.

 

Resterende; ☞ omtrent, cirka; efter, udover.

 

犇 = 奔

bēn

Løbe, galopere, skynde sig, ile; løbe bort; ivrig.

 

shā, shài

→ 3.

 

Vende tilbage; levere tilbage; rapportere; svare; gengælde; ☞ igen.

 

huán, xuán, hái

→ 7.

 

zhì

☞ Ankomme til; ankomme; grundig; ekstrem; i ekstrem grad; bedst; storartet.

 

zòng, zōng

→ 11.

20

= 懈. Ligge ned og sove; ligge, lægge sig ned; ligge udstrakt; lægge (ngt.) ned; leve afsondret.

 

huì

. . . ; hænde; ske; tilfældigvis.

 

☞ Solnedgang, aften; sent; forfalde, synke.

 

zhōng

Slutte, fuldføre; dø; afskære fra, afbryde; i sidste ende, når alt kommer til alt; fra start til slut, ☞ fuldstændigt; 既 (aspektpartikel), allerede.

 

guài

Mærkelig, underlig; ☞ betragte som underlig.

 

gǎn

→ 16.

 

→ 2.

 

夜半

yèbàn

Midt om natten. 夜 → 36.

 

以為

yǐwéi

Antage, formode. (Se Pulleyblank, s. 49).

 

Ligge på maven; skjule, ☞ ligge i baghold; baghold; = 服 overgive sig; besejre, beundre; . . .

 

páng

Side.

 

At ønske, begær; ville; have til hensigt at.

 

→ 7.

21

yǐn

Strække; føre, lede; løfte; ☞ tage; trække; trække (sig) tilbage.

Istedet for 胡皆引兵而去 står der i Hàn shū versionen (s. 2440) 即引去.

 

[引去

yǐnqù

Trække sig tilbage.]

 

平旦

píngdàn

Tidlig morgen.

 

guī

En datters giftermål; vende tilbage; levere tibage.

 

zhī

At vide; forstå; kende; viden.

 

→ 1.

Zhī 之 er her et transitivt verbum, ‘ankomme til’.

 

(Negativ med underforstået objekt, fusion af 不之); . . . 弗從, ‘De fulgte ikke efter ham’.

 

cóng, zòng

→ 13.

22

Bo; bebo; sidde; fylde; indtage, besætte; ☞ (præfiks i tidsangivelser som yǒuqǐng 有頃 og jiǔzhī 久之).

 

久之

jiǔzhī

En tid lang.

 

孝景[帝]

Xiào Jǐng [dì]

→ 6.

 

bēng

Et bjergs sammenstyrtning; kejserens eller kejserindens død.

 

[孝]武帝

[Xiào] Wǔ-dì

Kejser, reg. 140–87 f.v.t. Læg mærke til at Xiào Wǔ-dì er et posthumt navn. Eftersom Sīmǎ Qiān døde før ham, er dette et af flere tegn på, at teksten er blevet redigeret af en senere forfatter.

 

→ 6.

 

左右

zuǒyòu

Venstre og højre; ☞ nærmeste ledsagere og rådgivere; omkring, nær.

 

以為

yǐwéi

→ 20.

 

míng

→ 10.

 

→ 2.

 

上郡

Shàng jùn

→ 9.

 

太守

tàishǒu

→ 7.

 

未央[宮]

Wèiyāng [Gōng]

Palads i det sydvestlige hjørne af Cháng’ān (Bielenstein, et kort findes i Pirazzoli, The Han Dynasty, s. 224).

 

衞 = 衛

wèi

Forsvare; styrefjer (på pil); (stat i Zhōu-tiden, nordlige del af Hénán, sydlige del af Héběi).

 

衛尉

wèiwèi

Ansvarlig for de tvangsudskrevne vagter, der stod vagt ved indgangene til paladsområderne og var udstationeret i vagthuse langs murene, i smøgerne mellem paladserne og i de overdækkede forbindelsesgange (Bielenstein). 衛 → 24. 尉 → 37.

 

程不識

Chéng Bùshí

(Se Cambridge history, s. 164. Der vides ikke meget om ham. Han er nævnt to gange i Shǐ jì og tre gange i Hàn shū.)

23

長樂[宮]

Chánglè [Gōng]

Palads i det sydøstlige hjørne af Cháng’ān (Bielenstein, se kort i Pirazzoli, The Han Dynasty, s. 224).

 

→ 1.

 

Sammen; gå sammen; samme, lignende; hele, al.

 

與 . . . 俱

yŭ . . . jù

Sammen med . . .

 

biān

Grænse; side, udkant.

 

jiāng, jiàng

→ 1.

 

軍屯

jūntún

Garnison. 屯 → 24.

 

→ 4.

 

chū

Gå ud, komme ud; producere; sende ud.

 

→ 2.

 

→ 2.

 

xíng, háng

→ 7.

 

chén, zhèn

→ 15

 

Ikke; uden; uden hensyntagen til.

 

Befale; hær; regeringskontor; sted, område; kategori; del. Bielenstein: regiment; Hucker: division, troop.

 

Militær enhed på fem soldater.

 

部伍

bùwǔ

Geledder.

Hàn shū versionen har 部曲 (→ 25) for 部伍.

 

行陳

hángzhèn

Militær formation. 行 → 7. 陳 → 15.

24

jiù

Nær; nå (hen til); selv hvis; fuldende.

 

shàn

→ 3.

 

cǎo

Græs.

 

tún

Samle; garnisonere; militær lejr; landsby; høj;

 

zhūn

vanskelig.

 

shè

Bolig; at bo; hvile sig; (militært:) slå lejr for natten;

 

shě

give afkald på; standse.

 

舍止

shèzhǐ

Standse.

 

人人

rénrén

Enhver.

 

自便

zìbiàn

Gøre tingene på sin egen måde.

 

→ 2.

 

dǒu

Kar til at varme vin i; (rummål).

I andre udgaver står der diāo 刁 i stedet for dāo 刀 her og i linie 25. Ordbøgerne bringer mange forskellige forklaringer på udtrykket dāodǒu 刀斗 eller diāodǒu 刁斗 uden at nå til en afklaring (Cíyuán 338.1; Hànyǔ dà cídiǎn, 2: 548, 2: 553). Kommentaren giver tre meget forskellige forklaringer, hvoraf den mest sandsynlige synes at være, at det var en slags klokke, som vagtpatruljen slog på.

 

衞 = 衛

wèi

→ 22.

 

莫府

mùfǔ

= 幕府, generals hovedkvarter.

 

省約

shěngyuē

Forenkle.

 

文書

wénshū

Officielle dokumenter.

 

Register; registrere; fortegnelse, bog.

 

書籍

shūjí

Dokumenter.

 

[文籍

wénjí

Dokumenter.]

 

shì

Sag; bedrift; foretagende; ulykke; foretage sig (noget); tjene (nogen); opgave.

 

yuǎn

På lang afstand, fjern; lang (tid); fjerne lande; meget forskellig.

 

chì

Afvise; beskylde; 指 påpege; åbne op, udvikle (område o.s.v.); undersøge; mange.

25

hòu

Holde udkig; vagtpost; spejde, rekognoscere; iagttage, overskue; vente på; besøge. (Sammenlign hóu 侯 → 4).

 

斥候

chìhòu

Rekognoscere, patruljere.

 

未嘗

wèicháng

Aldrig (Pulleyblank, s. 119).

 

遇害

yùhài

Komme i vanskeligheder; blive dræbt. 遇 → 4.

 

zhèng

I orden; ordentlig; ordne; korrekt.

 

部曲

bùqū

Militær enhed. 部 → 23.

 

行伍

hángwǔ

Militære formationer: 五人為伍, 二十五人為行. 行 → 7. 伍 → 23.

 

營陳

yíngzhèn

= 營陣, en hærs opstilling. 陳 → 15.

 

擊刀斗

jī dāodǒu

→ 24.

 

shì

. . . ; menig soldat.

 

. . . ; laverendestående officer.

 

zhì

Administrere; velordnet; fredelig; behandle, ☞ ordne; straffe.

 

軍簿

jūnbù

Militære dokumenter og rapporter. 簿 → 77.

 

至明

zhìmíng

Yderst viis; yderst intelligent. [Men her ser det ud til at betyde ‘indtil daggry’.]

 

休息

xiūxī

☞ At hvile; stoppe; dø.

 

未嘗

wèicháng

→ 25.

26

遇害

yùhài

→ 25.

 

Højdepunkt, ekstremt punkt; nå til højdepunktet; i ekstrem grad, ☞ overordentlig.

 

簡易

jiǎnyì

Enkel og bekvem; slække.

 

→ 3.

 

Pligtarbejde; fodsoldat; dø; fuldende; 終于 til sidst, i sidste ende.

 

fàn

Forbryde sig mod, ☞ krænke; trodse; blande sig i; anvende; modstå; antænde, sætte igang; forbryder.

 

無以

wúyǐ

Ikke have mulighed for (Pulleyblank, s. 49).

 

jìn

. . . ; forhindre. NB nài 柰 → 17.

 

士卒

shìzú

(Almen betegnelse for soldater). 士 → 25. 卒 → 26.

 

佚樂

yìlè

Bekvemt og nemt.

 

xián

Alle, sammen, fælles indsats; almindelig; ophøre; (et af de 64 hexagrammer), burde.

 

Nyde; glad; med glæde;

 

yuè

musik.

27

煩擾

fánrǎo

Rodet; forstyrre, irritere; irriteret; irriterende.

 

→ 3.

 

At få; opnå; opnå at, kunne. (Se Pulleyblank, s. 46).

 

fàn

→ 26.

 

邊郡

biānjùn

→ 9.

 

míng

→ 10.

 

wèi

Frygte.

 

lüè

En grænse; besigtige; indtage med magt; planlægge, en plan; system (politisk, ideologisk o.s.v.); nødvendige forudsætninger; formindske; enkel; cirka; ubetydeligt; en lille mængde; skarp.

Hàn shū versionen har 然匈奴畏廣 for 然 . . . 略, nok fordi 李廣之略 er tvetydig: betyder det ‘Lǐ Guǎngs planer/strategier’ eller ‘at Lǐ Guǎng angriber’?

28

士卒

shìzú

→ 26.

 

duō

Mange; ☞ for de flestes vedkommende.

 

lè, yuè

→ 26.

 

cóng, zòng

→ 13.

 

Bitter smag; bitter; (en bitter spiselig plante); smertefuld; at vanære; udmattet; ☞ hade, forbitres ved; bekymre, være bekymret; lide af; hårdtarbejdende; yderst; 太久 for lang tid; uopsættelig.

 

孝景[帝]

Xiào Jǐng [-dì]

→ 6.

 

shù, shǔ, shuò

→ 8.

 

jiàn

Protestere, formane.

 

直諫

zhíjiàn

Formane uden omsvøb.

以數直諫 betyder formentlig, ‘fordi han flere gange kom med formaninger til hoffet’.

 

太中大夫

tàizhōng dàfū

Rådgiver for kejseren. Der var op til 20 af dem. De kunne ikke handle på eget initiativ men kun på kejserens forespørgsel. Blev sendt på inspektionsture ud i provinserne. 太中大夫 kondolerede ved 列侯 dødsfald, ledede sørgeceremonien og indsatte efterfølgeren. Kejserens rådgivere var inddelt i tre rangklasser hvoraf 太中大夫 var den anden. Lønramme 1.000 石 (Bielenstein).

 

為人

wéirén

Personlig adfærd; personlige karaktertræk (moralsk eller fysisk).

 

lián

. . . ; ærlig; retskaffen; reel.

 

jǐn

Omgås med forsigtighed; forsigtig; alvorligt; streng.

 

文法

wénfǎ

Loven; en lov.

29

馬邑[縣]

Mǎyì [xiàn]

Præfektur i det nuværende Shuò amt 朔縣, Shānxī (Tán Qíxiāng, 17–18(3)10).

 

yòu

→ 14.

 

單于

Chányú

(Titel på den øverste leder af Xiōngnú 匈奴.)

Det er bemærkelsesværdigt, at alle vestlige sinologer transskriberer 單于 med shanyu (antageligt shànyú), mens alle kinesiske ordbøger angiver, at det udtales chányú.

 

→ 20.

 

旁谷

pánggǔ

En nærliggende dal. 旁 → 20.

 

xiāo

. . . ; modig og stærk.

 

驍騎將軍

xiāoqí jiāngjūn

En af flere titler der blev taget i anvendelse i forbindelse med hærens mobilisering i tilfælde af krig (Bielenstein). 騎 → 3. 將軍 → 7.

 

lǐng

Hals; krave; lede, befale; 兼任 sidde i en midlertidig stilling; føre; modtage; forstå; administrere; = 嶺, bjergkam; (måleord for tøj).

 

shǔ

. . . ; ☞ være underordnet nogen. (Findes også som titel i Bielenstein uden nærmere definition, sandsynligvis betegnelse for det menige personel i administrationskontorerne).

 

護軍

hùjūn

Ukendt funktion. Underordnet 大司馬 i 119 f.v.t. (Bielenstein). 護 → 19.

 

將軍

jiāngjūn

→ 7.

30

jué

☞ Blive klar over; forstå, indse; oplyse (nogen); opdage;

 

jiào

vække; (måleord:) søvn.

 

→ 15.

 

gōng

. . . ; militær merit.

 

suì

År.

 

衛尉

wèiwèi

→ 22.

 

雁門[關]

Yànmén [guān]

[Der var tre forskellige pas (guān), som hed Yànmén, ‘Vildgåsporten’, to i det nuværende Shānxī og ét i det nuværende Sìchuān.] 雁門郡 → 9.

 

破敗

pòbài

Blive besejret; ☞ besejre; knuse. 敗 → 38.

31

生得

shēngdé

→ 14.

 

. . . ; altid, hele tiden.

 

素聞

sùwén

Høre om uafbrudt.

 

lìng

→ 13.

 

→ 12.

 

xián

Vis, intelligent, kompetent.

 

生致

shēngzhì

Levere levende.

 

→ 2.

 

→ 3.

 

shí

. . . ; i tide; på det tidspunkt.

 

shāng

→ 12.

 

bìng

Alvorlig sygdom; blive syg; (om en sygdom:) blive værre.

 

zhì

Løse (nogen fra noget); sætte til side, smide væk; ☞ anbringe; station.

 

jiān

= 間.

 

luò

Vinde silke; indkredse, omringe; indhylde; en hests hovedtøj; net; reb; arterier og vener; ☞ binde sammen;

 

lào

netpose; redskab til at vinde silke med.

32

shèng

Fornem; fremgangsrig, blomstrende; rig, overdådig; stærk, robust; smuk; voldsom; fremragende; fjerneste punkt, yderpunkt; yderst; rose; nære; gavmild;

 

chéng

☞ holde, indeholde.

 

→ 20.

 

xíng, háng

→ 7.

 

→ 19.

 

→ 15.

 

xiáng

. . . ;

 

yáng

= 佯 foregive, lade som om.

 

Kaste et blik til siden; hælde til siden.

 

páng

→ 20.

 

→ 2.

 

ér

Barn; ung mand; søn.

 

zàn

☞ Pludseligt; midlertidigt; begynde.

 

téng

At hoppe.

 

[上馬

shàng mǎ

→ 14.]

 

yīn

. . . ; derpå.

 

tuī

Skubbe bagfra.

 

duò

Falde; lade falde.

33

→ 7.

 

gōng

Bue (våben).

 

biān

Pisk; piske; . . ..

 

chí

→ 13.

Hàn shū versionen har 暫騰而上胡兒馬, 因抱兒鞭馬南馳數十里, 得其餘軍.

 

[抱

bào

Favne, omgive]

 

shù, shǔ, shuò

→ 8.

 

→ 15.

 

→ 19.

 

→ 27.

 

→ 19.

 

yīn

→ 32.

 

yǐn

→ 21.

 

→ 10.

 

sāi

Grænse; grænsepost; blokere.

 

Gribe, arrestere; fange (fisk, vildt o.s.v.).

Hàn shū versionen udelader 捕者.

 

zhuī

→ 16.

34

以故

yǐgù

Derfor (Pulleyblank, s. 162).

 

→ 27.

 

tuō

. . . ; undslippe.

 

下吏

xiàlì

Officer af lavere rang; ☞ overgive (nogen) til retsvæsenet til nærmere undersøgelse.

Hàn 漢 må forstås her som ‘hovedstaden, hoffet’.

 

→ 25.

 

dāng, dàng

→ 4.

 

失亡

shīwáng

Miste.

 

→ 3.

 

生得

shēngdé

→ 14.

 

zhǎn

Halshugge; dræbe; hugge (træ); skære af.

 

shú

Løskøbe.

35

庶人

shùrén

. . . ; en almindelig borger uden officiel rang.

Om muligheden for at købe sig fri fra en straf se A. F. P. Hulsewé: Remnants of Han law (Leiden: Brill, 1955), pp. 205–214.

Parallelteksten i Hàn shū (s. 2443) har 數歲, 與故 i stedet for 頃...故, og udelader 野.

 

qǐng

(Arealenhed, lige med 100 畝); et øjeblik; snart.

 

頃之

qǐngzhī

Snart, kort tid derefter.

 

家居

jiājū

Bo hjemme (i modsætning til at sidde i et offentligt embede); familieejendom.

 

shù, shǔ, shuò

→ 8.

 

suì

→ 30.

 

→ 1.

 

潁陰侯

Yǐngyīn hóu

(Ifølge den kinesiske kommentar hed han Guàn Yīng 灌嬰, og sønnesønnen hed Guàn Qiáng 灌強. Guàn Yīng var en berømt general; man ved ikke noget om Guàn Qiáng.)

 

píng

En lille mur, der vender mod indgangen til et palads; spærring; skærm;

 

bǐng

gemme; skjule; skærme; fjerne; undgå.

 

[屏居

bǐngjū

Trække sig tilbage fra det offentlige liv.]

 

野居

yějū

Bo udendørs. 居 → 22.

 

藍田[縣]

Lántián [xiàn]

Præfektur nær det nuværende Lántián amt, Shǎnxī (Tán Qíxiāng, 15–16(4)5).

 

射獵

shèliè

Gå på jagt med bue og pil. 射 → 2. 獵 → 41.

 

cháng

→ 3.

 

Nat; om natten.

 

cóng, zòng

→ 13. [Her antageligt, ‘ledsage’.]

 

→ 3.

 

chū

→ 23.

37

yǐn

Drikke; en drik;

 

yìn

give (nogen) noget at drikke; give (dyr) vand.

 

霸陵

Bàlíng

Kejser Wén-dì’s 文帝 grav. → 2.

 

tíng

Kommune (administrativ inddeling af xiāng 鄉); ☞ herberg for embedsmænd.

 

wèi

. . . ; vagt.

 

zuì

Være fuld.

 

= 訶. ☞ Skælde ud højlydt; varme med åndedraget; (lyd af latter, hēhē 呵呵).

 

zhǐ

→ 17.

 

→ 1.

 

shàng

. . . ; 尚且 selv, ikke engang.

38

夜行

yèxíng

Gå ud om natten. 夜 → 36. 行 → 7.

 

何乃

hénǎi

Hvordan kan —; ☞ for slet ikke at tale om, så meget desto mere.

 

zhǐ

→ 17.

 

宿

☞ Tilbringe natten; blive et stykke tid; opholdssted; nat; den mellemliggende nat; gammel; sædvanlig;

 

宿

xiǔ

(måleord:) 一夜稱一宿;

 

宿

xiù

(astronomi:) konstellation.

 

tíng

→ 37.

亭下 betyder ‘ved siden af (udenfor) herberget’.

 

→ 22.

 

無何

wúhé

Ikke noget særligt; ☞ kun et øjeblik.

 

匈奴

Xiōngnú

→ 2.

 

→ 10.

 

shā, shài

→ 3.

 

遼西[郡]

Liáoxī [jùn]

Kommandantur i den nordlige del af den nuværende Héběi provins (Tán Qíxiāng, 27–28(3)5).

 

太守

tàishǒu

→ 7.

 

bài

Ødelægge; falde, lakke mod enden; tabe, blive slået.

Ifølge kommentaren er ‘General Hán’ 韓將軍 Hán Ānguó 韓安國, som var en berømt general og en høj embedsmand ved hoffet. Den begivenhed, der refereres til her, synes ellers at være ukendt.

39

→ 2.

 

右北平[郡]

Yòuběipíng [jùn]

Kommandantur nordøst for Chéngdé 承德, Héběi (Tán Qíxiāng, 27–28 (3)4).

 

召拜

zhàobài

Udpege, udnævne. 召 → 49. 拜 → 84.

 

. . . ; derpå, straks.

 

wèi

→ 37.

 

→ 23.

Yǔ jù 與俱 skal forstås som 與之俱, ‘være sammen med ham’.

 

zhì

→ 19.

 

zhǎn

→ 34.

Efter denne episode med halshugning af den fulde vagt fortæller Hàn shū versionen om følgen: Lǐ Guǎng sendte en rapport om hændelsen til hoffet og undskyldte. Kejseren svarede, at den slags blodige handlinger er det som forventes af en general.

40

wén

Høre; høre tale om; rapportere til en overordnet; nyheder; viden; berømt; berømmelse; (transitivt verbum:) lugte.

 

hào

. . . ; kalde.

 

fēi

Flyve.

 

Undgå.

 

shù, shǔ, shuò

→ 8.

 

suì

→ 30.

 

gǎn

→ 16.

 

→ 10.

41

chū

→ 23.

 

liè

Gå på jagt; jage.

 

cǎo

→ 24.

 

shí

→ 3.

 

Tiger.

 

zhōng

. . . ;

 

zhòng

. . . ; ramme i centrum af målet.

 

Synke; oversvømmet; begrave, skjule; være skjult; blive tilintetgjort; forsvinde; svækkes; falde i fjendens hænder; ☞ gennembore; tilintetgøre; dø;

 

méi

intet; ikke have.

 

Pilespids.

 

shì

Se på; undersøge.

 

yīn

→ 32.

 

→ 19.

 

gēng

Ændre; skiftevis; gennemgå (en fase), erfaring;

 

gèng

endnu mere; ☞ igen.

 

zhōng

→ 20.

 

→ 10.

42

→ 22.

 

wén

→ 40.

 

→ 41.

 

cháng

→ 3.

 

téng

→ 32.

 

shāng

→ 12.

 

jìng

. . . ; til sidst.

43

lián

→ 28.

 

賞賜

shǎngcì

Give (gave fra overordnet til underordnet); noget tildelt, belønning. 賞 → 7.

 

zhé

☞ Altid; øjeblikkelig; handle uautoriseret.

 

fēn

Separat, opdelt; ☞ dele; uddele; skelne.

 

fèn

del; rang.

 

huī

Fane.

 

麾下

huīxià

Under en officers fane; ☞ en militært underordnet; æresbetegnelse for officer.

 

yǐn, yìn

→ 37.

 

shí

Spise; drikke; mad;

 

fodre.

 

shì

→ 25.

 

gòng

☞ Sammen;

 

gōng

= 恭 respektfuld, respektere; forsyne;

 

gǒng

= 拱 klappe hænderne sammen, vise respekt; omringe, indkredse.

Sætningen yǐn shí yǔ shì gòng zhī 飲食與士共之 er en inversion af 與士共飲食, ‘Han spiste sammen med soldaterne’. Hensigten med inversionen er at gøre det verbale led 飲食 til tema: ‘Spise og drikke, det gjorde han sammen med soldaterne.’

 

[終身

zhōngshēn

Hele livet. 終 → 20.]

 

→ 19.

 

餘材

yúcái

Overskudsindtægt; opsparet rigdom. 餘 → 19.

44

zhōng

→ 20.

 

家產

jiāchǎn

Familieejendom.

 

shì

→ 24.

 

為人

wéirén

→ 28.

 

yuán

= 猿, abe.

 

Arme; forlemmer (på et dyr).

 

shàn

→ 3.

 

天性

tiānxìng

Et medfødt træk.

 

他人

tārén

Andre.

 

→ 4.

45

不善於講話 uartikuleret.

 

訥口

nèkǒu

言語遲鈍 uartikuleret.

 

shǎo

☞ Få; få personer; utilstrækkelig; utilfreds med; reducere; at afsky; ikke længe; lidt; miste;

 

shào

ung; ung person; barn.

 

yán

Sige; tale; referere til; diskutere; fortælle; ☞ ord, skrifttegn.

 

→ 22.

 

軍陳

jūnzhèn

Militære dispositioner. 陳 → 15.

 

kuò

Bred.

 

闊狹

kuòxiá

Bred eller smal, bredde; grov eller tæt, tæthed. 狹 → 97.

Ifølge kommentaren betegner shè kuòxiá 射闊狹 et spil, hvori taberen (i hver runde?) skulle drikke vin.

 

yǐn, yìn

→ 37.

 

zhuān

☞ Alene; specialiseret; målbevidst.

 

Et spil, sport; spille; tumle; joke; lege; optræde med sang / musik / akrobatik / dans.

 

竟死

jìngsǐ

Hele livet (ifølge den kinesiske kommentar til teksten). 竟 → 42. 死 → 53.

 

jiāng, jiàng

→ 1.

 

bīng

Våben; ☞ soldat.

 

乏絕

fájué

Fattigdom; midlertidig mangel.

46

chù

☞ Sted;

 

chǔ

bo, befinde sig; ordne, tage sig af (en sag).

 

士卒

shìzú

→ 26.

 

jìn

→ 12.

 

yǐn, yìn

→ 37.

 

jìn

→ 17.

 

不嘗

bùcháng

Aldrig. 嘗 → 3.

 

寬緩

kuānhuǎn

Mild, tolerant, efterladende; langsom, rolig.

 

Barsk; plage; . . . .

 

shì

→ 25.

 

愛樂

àilè

Holde af, elske.

 

為用

wéiyòng

Være til tjeneste. 用→ 3.

47

jiàn

. . . ; møde, komme ud for.

 

Fjende.

 

→ 17.

 

shù, shǔ, shuò

→ 8.

 

→ 13.

 

Grænse; lov, standard; 過 passere; = 渡 krydse et vadested; (måleord:) 一回為一度;

 

duó

Måle, beregne; ☞ anslå.

 

zhōng, zhòng

→ 41.

 

. . . ; skyde en pil.

 

yìng

Være i ligevægt; svare til; ☞ svare, give genklang.

 

yīng

Burde, være nødt til; tillade.

 

xián

En streng.

 

dǎo

☞ Falde ned; flytte.

 

dào

På hovedet; ulydig.

 

yòng

→ 3.

 

shù, shǔ, shuò

→ 8.

 

困辱

kùnrǔ

I nød og ydmyget.

 

猛獸

měngshòu

→ 4.

48

shāng

→ 12.

 

yún

. . . ; (finalpartikel:) det siges.

49

→ 22.

 

頃之

qǐngzhī

→ 36.

 

石建

Shí Jiàn

(Han døde 123 f.v.t., Loewe, Biographical dictionary, s. 477–478).

 

→ 26.

 

shàng

→ 8.

 

zhào

Indkalde; ansætte; kalde sammen; give anledning til.

 

dài

Erstatte.

 

郎中令

lángzhōnglìng

Ansvarlig for sikkerheden i de offentligt tilgængelige dele af kejserens palads og for kejserens sikkerhed når han forlod paladset (Bielenstein: Prefect of the Gentlemen of the Palace). Der ser ud til at have eksisteret en tredeling af ansvaret for kejserens sikkerhed: (1) eunukkerne (i de private gemakker); (2) 郎中令; (3) 衛尉 (→ 30).

 

元朔

Yuánshuò

. . . ; regeringsperiode, 128–123 f.v.t.

 

後將軍

hòu jiāngjūn

En af flere militære titler, der blev taget i anvendelse i forbindelse med hærens mobilisering i tilfælde af krig (Bielenstein).

 

cóng, zòng

→ 13. [Her antageligt, ‘ledsage’].

 

大將軍

dà jiāngjūn

En af flere titler, der blev taget i anvendelse i forbindelse med mobilisering af hæren i tilfælde af krig. 大將軍 stod som 將軍 og 偏將軍 i spidsen for en division 營 (den største kampenhed i hæren) (Bielenstein).

 

chū

→ 23.

50

定襄[郡]

Dìngxiāng [jùn]

Kommandantur nær det nuværende Horinger, Indre Mongoliet (Tán Qíxiāng, 17–18(2)9).

 

→ 2.

 

jiāng, jiàng

→ 1.

 

shuài

Lede; befalingshavende general; følge; overholde; langs;

 

standard; proportion; andel.

 

[中率

zhònglǜ

Opfylde sin kvote.] 中 → 41.

Zhòng shǒu lǔ lǜ 中首虜率: ‘opfyldte kvoten for hoveder og fanger’.
→ 41. 首 → 3. 虜 → 8.

 

. . . ; på grund af.

 

gōng

→ 30.

 

hóu

→ 1.

 

suì

→ 30.

 

→ 2.

 

郎中令

lángzhōnglìng

→ 49.

 

jiāng, jiàng

→ 1.

51

chū

→ 23.

 

右北平[郡]

Yòuběipíng [jùn]

→ 39.

 

博望

Bówàng

Bjerg i nærheden af det nuværende Nányáng 南陽, Hénán (Tán Qíxiāng, 22–23(2)6). 望 → 14.

 

博望侯

Bówàng hóu

Zhāng Qiāns 張騫 adelstitel. 侯 → 1.

 

張騫

Zhāng Qiān

(aktiv omkring 125 f.v.t.). Om denne berømte rejsende, den første udsending fra Hàn til De vestlige Regioner, kan der for eksempel læses i Cambridge history, s. 407ff + indeks.

 

→ 23.

 

. . . ; forskellig.

 

dào

→ 4.

 

. . . ; cirka.

 

→ 15.

 

左賢王

Zuǒ xián wáng

(En Xiōngnú adelstitel, sammenlign 右賢王 → 59).

 

wéi

Omringe.

52

軍士

jūnshì

Soldat. 士 → 25.

 

kǒng

→ 8.

 

使

shǐ

→ 11.

 

→ 4.

 

[李]敢

Lǐ Gǎn

→ 83.

 

wǎng, wàng

→ 13.

 

chí

→ 13.

 

Alene; kun.

 

直貫

zhíguàn

Bryde direkte gennem.

 

chū

→ 23.

 

左右

zuǒyòu

→ 22.

 

huán, xuán, hái

→ 7.

 

gào

Informere; rapportere til.

53

→ 2.

 

→ 3.

 

易與

yìyǔ

(Nedsættende:) nem at have med at gøre.

 

ěr

. . . ; = 而已 (Pulleyblank, s. 134).

 

軍士

jūnshì

→ 52.

 

yuán

Himmelhvælvet; = 圓, cirkulær; mønt;

 

huán

= 環, omringe.

 

圜陳

yuánzhèn

Cirkulær formation af soldater. 陳 → 15.

 

xiàng

方向 retning; 面對 stille sig med ansigtet til; haste mod; tæt på; tidligere; 剛才 netop; hvis, antaget at; være en ynder af.

 

→ 17.

 

→ 2.

 

shǐ

Pil.

 

Regn.

 

bīng

→ 45.

 

Dø.

 

guò

. . . ; overgå, overstige.

 

qiě

→ 12.

54

jìn

→ 12.

 

lìng

→ 13.

 

shì

→ 25.

 

持滿

chímǎn

Bevare hvad man har opnået; ☞ spænde en bue fuldt ud. 持 → 76.

 

Lade være med; ikke; ikke have; ingen.

 

→ 47.

 

身自

shēnzì

→ 13.

 

大黃

dàhuáng

(Navn på en type armbrøst, ifølge den kinesiske kommentar til teksten).

 

Supplere, udfylde;

 

underordnet; middelmådig.

 

裨將

bìjiàng

Vicegeneral.

 

shā, shài

→ 3.

 

shù, shǔ, shuò

→ 8.

 

. . . ; gradvist.

 

jiě

→ 17.

 

huì

→ 20.

 

日暮

rìmù

Skumring.

 

吏士

lìshì

Officerer og soldater; (generel betegnelse for regeringsansatte). 吏 → 25. 士 → 25.

55

人色

rénsè

Teint; en persons karakter, gejst.

 

意氣

yìqì

Vilje og sjæl; venskabelige følelser. 意 → 18.

 

自如

zìrú

Samme som før; utvungen.

 

→ 54.

 

zhì

→ 25.

 

Beklædning; sørgetøj; have på; opgave, job; tage sig af; løse (en opgave); ☞ underkaste sig; affinde sig med, være overbevist; overgive sig; vænne sig til.

 

yǒng

Modig; mod.

 

明日

míngrì

Næste dag.

 

→ 19.

 

力戰

lìzhàn

→ 10.

 

博望侯

Bówàng hóu

→ 51.

 

zhì

→ 19.

56

jiě

→ 17.

 

→ 15.

 

Sende (en forbryder) i eksil; fjerne fra en post; ophæve, tilbagekalde; stoppe, afslutte; vende tilbage;

 

træt, ☞ udmattet; svækling.

 

→ 21.

 

zhuī

→ 16.

 

. . . ;

 

. . . ; næsten.

 

mò, méi

→ 41.

 

罷歸

bàguī

Trække sig tilbage.

 

. . . ; lov.

 

留遲

liúchí

Forsinke. 留 → 16.

 

後期

hòuqī

Komme for sent. 期 → 96.

 

dāng, dàng

→ 4.

 

shú

→ 34.

57

庶人

shùrén

→ 35.

 

gōng

→ 30.

 

自如

zìrú

→ 55.

 

shǎng

→ 7.

58

chū

→ 6.

 

從弟

cóngdì

→ 3.

 

[李]蔡

[Lǐ] Cài

→ 3.

 

→ 23.

 

shì

→ 24.

 

孝文帝

Xiào Wén-dì

→ 2.

 

[孝]景帝

[Xiào] Jǐng-dì

→ 6.

 

Hobe korn op; samle; akkumulere.

 

功勞

gōngláo

Fortjenester og bedrifter.

 

孝武帝

Xiào Wǔ-dì

→ 22.

 

代[國]

Dài [guó]

→ 9.

 

xiāng

. . . ;

 

xiàng

øverste administrative leder i et fyrstendømme, parallel til 丞相 i centraladministrationen (→ 60). 145 f.v.t. ændret fra 丞相 til 相 som følge af beskæring af fyrstendømmernes rettigheder efter De syv Fyrstendømmers opstand (吳楚軍時 → 6). I et markisat ærestitel, der tildeltes lìng 令 (leder af præfektur) eller zhǎng 長 (leder af præfektur på mindre end 10.000 戶) (Bielenstein).

Da xiàng 相 var et embede i et kongedømme må Lǐ Cài have fået titlen før Dài blev ændret fra fyrstendømme til kommandantur i 143 f.v.t. Det er svært at få dette til at passe i kronologien, og Hàn shū versionen udelader ordene 孝武帝時, 至代相.

Hàn shū versionen har 武帝元朔中為輕車將軍.

 

元朔

Yuánshuò

→ 49.

 

輕車將軍

qīngchē jiāngjūn

[General of Light Carriages (ikke i Bielenstein)].

 

右賢王

Yòu xián wáng

(Titel på Xiōngnú adelsmand). [Sammenlign 左賢王 → 51].

 

中率

zhònglǜ

→ 50.

 

fēng

Dyrke træer; offerceremoni på Tàishān; forsegle; et segl; grænse; ☞ forlene, tildele en et område som len.

 

樂安

Lè’ān

(Tæt på Bóxīng 博興, Shāndōng).

 

元狩

Yuánshòu

Regeringsperiode, 122–117 f.v.t.

60

公孫弘

Gōngsūn Hóng

‘. . . is remembered in the annals of Chinese history as the classic case of a man who rose from the humblest circumstances of a keeper of pigs to the office of chancellor, highest in the land, which he held from 124 to 118 B.C.’ (Cambridge history, s. 109).

 

丞相

chéngxiàng

En af 三公 (→ 61). Ansvarlig for statsbudgettet. Hans kontor samlede og vurderede de økonomiske opgørelser der blev indleveret i hovedstaden den 1. dag efter nytår. Han førte lister over embedsmændene og vurderede deres indsats (Bielenstein).

 

為人

wéirén

→ 28.

 

下中

xiàzhōng

(Det næstnederste niveau af ni, fra 上上 til 下下).

 

名聲

míngshēng

Berømmelse; ry, omdømme.

 

爵邑

juéyì

Adelsrang og len.

 

九卿

jiǔqīng

De ni Ministre (topministre, underordnet De tre Excellencer 三公, → 61). Af ministrene er følgende nævnt i teksten: 衛尉 (→ 30) og 郎中令 (→ 49) (Bielenstein).

61

列侯

lièhóu

Titel på indehaveren af et len i form af 縣, 鄉 eller 亭 med et vist antal 戶. En 列侯 skulle opholde sig i sit len men kunne med særlig tilladelse tage ophold i hovedstaden. Lenets administration blev udpeget af centralregeringen, lensherren modtog blot indtægterne fra det (Bielenstein: Full Marquis). 侯 → 1.

Zhū 諸 er tilsyneladende flertalsmærke her, selvom det er usædvanligt, at det ikke står direkte foran det substantiv, som det modificerer.

 

三公

sāngōng

De tre Excellenser. Statens øverste administrative ledelse. I teksten omtales 丞相 → 60) og 太尉 (→ 6). Den tredje var 御史大夫, hvis hovedopgave det var at holde opsyn med statens embedsmænd og hindre magtmisbrug (Bielenstein).

 

軍吏

jūnlì

(Generel betegnelse for officerer af højere rang). 吏 → 25.

 

士卒

shìzú

→ 26.

 

huò

. . . ; 有人 nogle; 有的 nogle (personer); =惑, forvirre, vildlede.

 

→ 7.

 

hóu

→ 1.

 

cháng

→ 3.

 

望氣

wàngqì

Seer der spår i skyernes qì.

 

王朔

Wáng Shuò

(Man ved meget lidt om ham, se Loewe, Biographical dictionary, s. 553).

 

燕語

yànyǔ

Sludre, snakke.

Den lange sætning, linie 61–63, synes at være ment som et eksempel på Lǐ Guǎng’s måde at tale på. Adjunktet til det sidste zhě 者 (‘den sag, at . . . ’) er hele strækningen fra 自漢擊 til 得封邑. Det består af tre led, bundet sammen med ér 而. I det midterste led er der igen et zhě 者, hvis adjunkt består af tre led (諸...下, 才...人, 以...侯).

Læreren giver en bajer til den, som kan oversætte hele sætningen til én forståelig dansk sætning.

I Hàn shū versionen er det sidste ér 而 udeladt; dette gør det muligt at læse ytringen som to sætninger.

62

→ 23.

Hàn shū versionen har wàng 忘, ‘dum, pjattet’ i stedet for 部.

 

校尉

xiàowèi

Officer anvendt i diplomatiet som centralasiatisk sendebud; officer i hæren, leder af et regiment 部 (Bielenstein). 尉 → 37.

 

才能

cáinéng

Intelligens og handlekraft.

 

中人

zhōngrén

Almindelig person; ☞ middelmådig person; eunuk; paladstjenestepige;

 

中人

zhòngrén

såre nogen (fysisk). 中 → 41.

 

軍功

jūngōng

→ 57.

 

→ 7.

63

後人

hòurén

Efterkommere; eftertiden; tilbagestående, ☞ bag andre mennesker.

 

chǐ

(Ca. 23 cm i Hàn tiden) (Dù liáng héng, tavle 4–28).

 

cùn

1/10 chǐ.

 

尺寸

chǐcùn

En lille smule.

 

封邑

fēngyì

Len. 封 → 59.

 

→ 4.

 

xiāng

. . . ;

 

xiàng

. . . ; fysiognomi (som genstand for spådom).

 

dāng, dàng

→ 4.

 

(Spørgepartikel:) = 也乎 (Pulleyblank, s. 16–17).

 

xié

. . .

 

qiě

→ 13.

 

固命

gùmìng

Forudbestemt skæbne. 固 → 73.

64

niàn

☞ Tænke på; længes efter; tanke, intention; et øjeblik.

 

hèn

Utilfreds; ☞ fortryde; hade; give skylden, dadle; angre, være ked af; had; fortrydelse.

 

隴西

Lǒngxī

→ 1.

 

shǒu

. . . ; = tàishǒu 太守 → 7.

 

Qiāng

Folkeslag i den vestlige del af det gamle Kina.

 

fǎn

Vende; modsat; vende tilbage, opstand.

 

yòu

→ 14.

 

jiàng

Falde;

 

xiáng

overgive sig; få til at overgive sig.

 

zhà

Snyde, ☞ bedrage; foregive, lade som om.

65

→ 52.

 

ěr

→ 53.

 

huò

Katastrofe, uheld; ødelægge, bringe i fare.

 

. . . ; (anvendes efter adjektiver til at angive komparativ, ‘end’).

66

suì

→ 30.

 

大將軍

dà jiāngjūn

→ 49.

 

驃騎將軍

piàoqí jiāngjūn

En af flere titler der blev anvendt i forbindelse med mobilisering af hæren i tilfælde af krig (Bielenstein).

 

shù, shǔ, shuò

→ 8.

 

qǐng

Bede om; søge.

 

自請

zìqǐng

Bede om ved eget initiativ.

 

xíng, háng

→ 7.

 

以為

yǐwéi

→ 20.

 

→ 21.

 

Tillade.

 

良久

liángjiǔ

Lang tid.

67

前將軍

qián jiāngjūn

En af flere titler der blev anvendt i forbindelse med mobilisering af hæren i tilfælde af krig (前 = fortrop) (Bielenstein).

 

元狩

Yuánshòu

→ 59.

68

cóng, zòng

→ 13.

 

大將軍

dà jiāngjūn

→ 49.

 

[衛]青

[Wèi] Qīng

En berømt general, d. 104 f.v.t. Se Cambridge history, index.

 

→ 2.

 

sāi

→ 33.

 

捕虜

bǔlǔ

= 捕擄, tage til fange; ☞ en fange.

 

zhī

→ 21.

 

單于

Chányú

→ 29.

 

→ 22.

 

精兵

jīngbīng

Udvalgte tropper (M 8: 912).

 

zǒu

→ 12.

 

bìng

Indlemme; slå sammen med; sammen.

 

右將軍

yòu jiāngjūn

General of the Right (Bielenstein).

 

dōng

Øst.

69

shǎo, shào

→ 45.

 

回遠

huíyuǎn

Snoet og lang (M 3: 51).

 

shì

Tendens, tilbøjelighed; situation, omstændigheder; magt og position; heftighed.

 

屯行

túnxíng

Marchere frem i samlet trop. 屯 → 24. 行 → 7.

 

自請

zìqǐng

→ 66.

 

chén

Krigsfange; slave; undersåt; embedsmand; ☞ (ydmyg førstepersonspronomen).

 

→ 23.

 

前將軍

qián jiāngjūn

→ 67.

70

→ 2.

 

結髮

jiéfà

‘In ancient times, when a boy came of age he began to tie up his hair; therefore a young man was called a jiéfà’.

 

一得

yīdé

. . . ; endelig være i stand til.

 

dāng, dàng

→ 4.

 

單于

Chányú

→ 29.

 

yuàn

Indvilge i; ønske; håbe; være rede til.

 

→ 22.

71

先死

xiānsǐ

Dø tidligt; før døden, i ens levetid.[Her åbenbart et transitivt verbum, ‘at dø før (nogen)’, brugt kausativt.]

 

[衛]青

[Wèi] Qīng

→ 68.

 

yīn

Nord for (et bjerg); syd for (en flod); overskyet; ☞ i hemmelighed, skjult; dyster; yin.

 

shòu

☞ Modtage; lide, blive udsat for; udstå, døje; arve og give videre; rumme; = 授 [→ 7].

 

shàng

→ 8.

 

jiè

Advare; formane; redegørelse.

 

Speciel, ualmindelig; anormal; kostbar, sjælden; opfatte som ualmindelig; sær, underlig; noget underligt;

 

(Om tal:) ulige; et ulige tal; resttal; uheldig.

 

數奇

shùjī

Uheldig. 數 → 8.

 

→ 54.

 

kǒng

→ 8.

 

→ 20.

72

公孫敖

Gōngsūn Áo

(Hans historie fortælles ganske kort i Shǐ jì, kap. 111; den er oversat af Watson (1993, s. 180–181).)

 

xīn

Indledende, første; frisk, ny; lige, netop; fornylig; forny.

 

shī

Miste.

 

hóu

→ 1.

 

中將軍

zhōng jiāngjūn

(Ikke i ordbøgerne, sammenlign 大將軍, → 49)

 

→ 23.

Her skal man forstå et zhī 之 mellem 與 og 俱: ‘sammen med ham’.

 

shí

→ 31.

73

Solid, fast, urokkelig; at styrke, sikre; vedblive, fastholde, fremture; resolut, målbevidst; i sagens natur; helt sikkert; virkelig, sandelig; selvfølgelig; (brugt som 故:) derfor.

 

En anklagets vidneudsagn; udtryk; afstå fra; tage afsked med; ☞ takke nej; (en skønlitterær genre).

 

tīng

Lytte; høre; adlyde; modtage, acceptere; ☞ tillade.

 

長史

zhǎngshǐ

Chief Clerk (Bielenstein).

 

fēng

→ 59.

 

shū

Skrive, nedskrive; skrift; ☞ brev; dokument.

 

.·.·. ; til, adresseret til.

 

莫府

mùfǔ

→ 24.

 

→ 17.

 

Tage hen til; besøge; være i audiens hos.

 

→ 23.

 

如書

rúshū

[Følge ordrerne i brevet].

74

xiè

Afslå (en udnævnelse m.m.); undskylde; ☞ sige farvel til; takke; informere.

 

. . . ; begynde.

 

→ 18.

 

慍怒

yùnnù

Vred, rasende.

 

jiù

→ 24.

 

引兵

yǐnbīng

→ 21.

 

[趙]食其

[Zhào] Yìjī
[Zhào] Shíqí

(Ifølge den kinesiske kommentar bruges begge udtaler.)

 

合軍

héjūn

Koncentrere tropper; ☞ kombinere to eller flere militære enheder.

 

wáng, wú

→ 9.

 

dǎo

Lede; ☞ guide; pålægge; lære (nogen noget); bane vej for.

 

huò

→ 61.

Hàn shū versionen har 惑 for 或, og der er flere andre interessante varianter i de næste par sætninger.

 

[惑

huò

Forvirre, vildlede.]

 

失道

shīdào

Fare vild; ondskabsfuld, ond. 失 → 72.

75

接戰

jiēzhàn

Kæmpe, gå i kamp. 接 → 79.

 

遁走

dùnzǒu

Flygte. 走 → 12.

 

huán, xuán, hái

→ 7.

 

絕幕

juémò

Krydse ørkenen; et fjernt ørkenområde (幕 = 漠, ørken).

 

→ 4.

76

長史

zhǎngshǐ

→ 73.

 

chí

☞ Tage, holde; have ansvaret for; støtte; opretholde; beskytte.

 

bèi

Tørt korn.

 

láo

Ufiltreret vin.

 

Miste; noget tabt; udelade; opgive; mangle; efterlade; arv; overskud; glemme; falde, synke; 排泄(大小便); udskille;

 

wèi

overbringe; tildele; gave; sende.

Hverken kommentarerne eller ordbøgerne fortæller, hvad en gave af bèi og láo betød.

 

問狀

wènzhuàng

Undersøge omstændighederne omkring en sag.

 

[衛]青

[Wèi] Qīng

→ 68.

 

上書

shàngshū

Henvende sig skriftligt til en hersker eller overordnet for at give udtryk for sin mening eller rapportere om en situation.

77

bào

Afsige en dom; rapportere; svare; gengælde.

 

. . . ; bøjet.

 

zhé

. . . ; lige.

 

曲折

qūzhé

Hele sagen, en sags implikationer.

 

→ 17.

 

Kræve; beskylde; forhøre sig om; straffe; ☞ beorde; pligt;

 

zhài

=債, gæld.

 

幕府

mùfǔ

→ 24.

 

簿

Officielt dokument, rapport.

 

對簿

duìbù

Afhøring, forhør. 對 → 80.

 

校尉

xiàowèi

→ 62.

 

zuì

☞ Skyld; fejl; straffe; dømme til straf; give skylden.

78

失道

shīdào

→ 74.

 

上簿

shàngbù

Indlevere en rapport. 簿 → 77.

79

莫府

mùfǔ

→ 24.

 

麾下

huīxià

→ 43.

 

結髮

jiéfà

→ 70.

 

xìng

Heldig; heldigvis; glædes; håbe; med vilje, særligt; blive favoriseret af en hersker.

 

jiē

Møde, krydse; sammenføje, forbinde; fortsætte; nærme sig; modtage; byde velkommen.

80

→ 2.

 

→ 23.

 

回遠

huíyuǎn

→ 69.

 

迷失

míshī

Fare vild; tabe.

 

失道

shīdào

→ 74.

 

→ 19.

 

→ 19.

 

duì

Svare (en overordnet); overfor, henimod; konkurrere, kappes; modpart, rival; behandle, tage sig af; ægtefælle; gensidigt; kontrastere, sammenligne.

 

刀筆之吏

dāobǐ zhī lì

Jurist; advokat, juridisk ekspert.

81

suì

→ 13.

 

yǐn

→ 21.

 

jǐng

Skære halsen over; halshugge.

 

大夫

dàfū

En lokal konges budbringer til det kejserlige hof, lønramme 600 石 (Bielenstein); ☞ udtryk anvendt til at betegne mænd af adelsrang.

 

士大夫

shìdàfū

(Gammel anvendelse:) regeringsembedsmænd i almindelighed; (senere:) ☞ underordnede officerer; lærde og feudal landadel.

 

Græde.

 

百姓

bǎixìng

Folket.

 

zhī

→ 21.

 

zhuàng

Ung person; stærk, sund; kraftigt bygget; strålende; prise, love, anbefale.

Wú lǎo zhuàng 無老壯 betyder, ‘uden hensyn til, om de var gamle eller unge’. 無 → 23.

 

垂涕

chuítì

Græde, udgyde tårer.

82

下吏

xiàlì

→ 34.

 

dāng, dàng

→ 4.

 

shú

→ 34.

 

庶人

shùrén

→ 35.

83

[李]當戶

[Lǐ] Dānghù

 

[李]椒

[Lǐ] Jiāo

Lǐ Guǎngs sønner

 

[李]敢

[Lǐ] Gǎn

 

láng

→ 3.

 

shǎo, shào

→ 45.

 

韓嫣

Hán Yān

En af Kejser Wǔ-dì’s yndlinger. Han har en kort biografi i Shǐ jì, juàn 125, ‘Biografier over kejsernes mandlige yndlinger’; den er oversat af Watson (1993, Hàn II, s. 421–422).

 

→ 45.

 

shǎo, shào

→ 45.

 

xùn

Undslippe, undgå; opgive; vise respekt, underkaste; være underlagt; mindske.

 

→ 2.

 

zǒu

→ 12.

84

yǒng

→ 55.

 

bài

. . . ; tildele (en post).

 

代郡

Dài jùn

→ 9.

 

太守

tàishǒu

→ 7.

 

先死

xiānsǐ

→ 71.

 

Underliv, mave; værne om; den indre del af noget.

 

遺腹子

yífù zǐ

Barn født efter faderens død.

Den samme sætning i Hàn shū lyder 廣死軍中時.

85

驃騎將軍

piàoqí jiāngjūn

→ 66.

 

明年

míngnián

Følgende år.

 

李蔡

Lǐ Cài

→ 3.

 

丞相

chéngxiàng

→ 60.

 

zuò

. . . ; at blive sigtet for (en forbrydelse).

 

qīn

Angribe; forbryde sig mod; gradvist.

 

孝景[帝]

Xiào Jǐng [-dì]

→ 6.

 

yuán

. . . ; gravplads for herskerens koner og medhustruer.

 

ruán

= 堧, uudnyttet jord.

Hàn shū versionen giver flere detaljer om Lǐ Cài’s forbrydelse.

 

下吏

xiàlì

→ 34.

 

zhì

→ 25.

 

對獄

duìyù

Stille for retten og dømme. 對 → 80.

86

guó

→ 1.

 

chú

Trappe; ☞ afskaffe; vedligeholde; udnævne.

 

校尉

xiàowèi

→ 62.

 

驃騎將軍

piàoqí jiāngjūn

→ 66.

 

左賢王

Zuǒ xián wáng

→ 51.

 

力戰

lìzhàn

→ 10.

 

duó

Stjæle; indtage, erobre.

 

Tromme.

 

→ 7.

 

zhǎn

→ 34.

 

賜爵

cìjué

Tildele rang.

 

關內

guānnèi

Indenfor passene, dvs. hovedstadsområdet.

 

關內侯

guānnèi hóu

Adelsrang under 列侯 [→ 61].

 

食邑

shíyì

Modtage skat fra et område; len.

87

dài

→ 49.

 

郎中令

lángzhōnglìng

→ 49.

 

頃之

qǐngzhī

→ 36.

 

yuàn

Bære nag, have modvilje mod; hade; fjendskab.

 

hèn

→ 64.

Ifølge kommentaren skal 恨其父 betyde, ‘gjorde, at hans far blev bedrøvet og døde’.

 

→ 2.

 

shāng

→ 12.

 

Skjule (sig selv); dølge (noget).

 

huì

Skjule; noget fordækt; navn (på en kejser); tabu tegn i navnet på en hædret person.

 

匿諱

nìhuì

Skjule.

88

→ 22.

 

無何

wúhé

→ 38.

 

cóng, zòng

→ 13.

 

shàng

→ 8.

 

雍[縣]

Yōng [xiàn]

(Præfektur i det moderne Fèngxiáng 鳳翔, Shǎnxī) (Tán Qíxiāng, 15–16(4)3).

 

甘泉宮

Gānquán Gōng

Kejserens sommerresidens i 甘泉山 nordvest for Cháng’ān (Tán Qíxiāng, 15–16(4)4).

 

liè

→ 41.

 

驃騎將軍

piàoqí jiāngjūn

→ 66.

 

[霍]去病

[Huò] Qùbìng

En berømt general, der ‘rangerer blandt de få genier i Kinas militærhistorie’ (Cambridge history, s. 390).

 

qīn

Forældre; nært beslægtet; nær slægtning; ægteskabelig forbindelse; elske, holde af; nær (i venskab); personligt, selv, i egen person;

 

qìng

svigerfamilie.

 

有親

yǒuqìng

Være beslægtet gennem ægteskabelige forbindelser.

 

shè

→ 2.

 

shí

→ 31.

 

fāng

. . . ; netop da.

 

貴幸

guìxìng

Besidde en ærefuld stilling og have tæt forbindelse til herskeren. 貴 → 100.

89

huì

→ 87.

 

鹿

Hjort.

 

chù

Stange med hornene; støde sammen med; røre; forbryde sig mod; risikere, trodse; flytte (noget).

 

→ 22.

 

suì

→ 30.

Hàn shū versionen udelader 而.

 

. . . ; datter.

 

太子

tàizǐ

→ 1.

 

中人

zhōngrén, zhòngrén

→ 62.

 

愛幸

àixìng

Holde af og stole blindt på.

 

nán

. . . ; søn.

 

chǒng

Holde overdrevent meget af; konkubine; en ærefuld stilling; at ære; hæder; forkæle (et barn).

 

rán

. . . ; men, ikke desto mindre.

90

shì

. . . ; familie, slægt.

 

陵遲

língchí

. . . ; svækkes, falde.

 

wēi

Utydelig, svag; meget lille; uendelig lille; udefinerlig; dybsindig.

 

衰微

shuāiwēi

Svækkes.

Linierne 91–101, om Lǐ Guǎngs sønnesøn Lǐ Líng 李陵, regnes for en senere tilføjelse til Shǐ jì. Versionen i Hàn shū er anderledes, og meget mere detaljeret, men man kan også finde klare tekstparalleller. Hàn shū versionen er oversat af Watson i Courtier and commoner in ancient China (N.Y. & London: Columbia University Press, 1974), s. 24–33.

Det var for sit forsvar for Lǐ Líng, at Sīmǎ Qiān blev dømt til kastration.

91

zhuàng

→ 81.

 

建章[宮]

Jiànzhāng [Gōng]

Palads beliggende vest for 未央宮 (→ 22) udenfor Cháng’āns mure (se kortet i Pirazzoli, The Han Dynasty, s. 224).

 

jiàn

(Titel); holde opsyn med; spejl. Bielenstein skriver ikke noget om hvilken funktion indehaveren af denne titel havde men nævner den i en række specifikke sammenhænge. 監 var sandsynligivis en opsynshavende, her med tilknytning til 建章宮. Hucker: Supervisor.

 

→ 3.

 

shàn

→ 3.

 

shè

→ 2.

 

ài

. . . ; være generøs mod.

 

士卒

shìzú

→ 26.

 

shì

En generation; arve, fortsætte; gennem generationer; et menneskes liv; epoke, æra; verden; verdslig.

 

shēn

Dyb.

 

→ 10.

 

→ 15.

92

居延[縣]

Jūyán [xiàn]

Præfektur i det moderne Ejin Banner (Éjìnà qí 額濟納旗), Gānsù (Tán Qíxiāng, 33–34(2)6).

 

shì

→ 41.

 

地形

dìxíng

Geografiske forhold, topografi.

 

無所

wúsuǒ

Ingen steder.

I Hàn shū står der 不 i stedet for 無所.

 

→ 3.

 

huán, xuán, hái

→ 7.

 

騎都尉

qídūwèi

Chef for 羽林騎 sammen med 羽林中郎將. Parallelt korps til 郎, men bestod af regulære vagter, der ikke var kandidater til offentlige embeder (Bielenstein). 騎 → 3. 都尉 → 6. 郎 → 3.

 

丹陽[郡]

Dānyáng [jùn]

Kommandantur i den sydlige del af det moderne Ānhuī (Tán Qíxiāng, 24–25(2)4).

93

楚人

chǔrén

Personer fra Chǔ, dvs. halvbarbarer fra syden.

 

酒泉[郡]

Jiǔquán [jùn]

Kommandantur i den vestlige del af det modern Gānsù (Tán Qíxiāng, 33–34(3)5).

 

張掖[郡]

Zhāngyè [jùn]

Kommandantur lige øst for Jiǔquán (Tán Qíxiāng, 33–34(3)6).

 

屯衛

túnwèi

Udstationere tropper til forsvar. 屯 → 24. 衞 → 22.

94

天漢

Tiānhàn

Regeringsperiode, 100–97 f.v.t.

 

qiū

Efterår.

 

貳師

Èrshī

By i Dàyuān 大宛 (Ferghana-dalen, i det østlige Uzbekistan).

 

李廣利

Lǐ Guǎnglì

(I 104 f.v.t. fik han titel af Èrshī General og fik ordre til at belejre byen Èrshī; hændelsen er refereret i Cambridge history, pp. 168, 410. Watson mener, at Èrshī er det samme som Sutrishna.)

 

右賢王

Yòu xián wáng

→ 59.

 

祁連

Qílián

Bjergkæde i det sydlige Xīnjiāng og Gānsù.

 

天山

Tiānshān

山名, 即祁連山 bjergkæde, den samme som Qílián.

95

jiāng, jiàng

→ 1.

 

射士

shèshì

Bueskytte. 射 → 2. 士 → 25.

 

步兵

bùbīng

Infanterister. 步 → 13.

 

居延[縣]

Jūyán [xiàn]

→ 92.

 

→ 51.

 

fēn, fèn

→ 43.

 

→ 54.

 

zhuān

→ 45.

 

zǒu

→ 12.

96

Aftalt tidspunkt; tidspunkt, dato; aftalt møde; at aftale; håbe; forberede; begrænset mængde, grænseværdi.

 

單于

Chányú

→ 29.

 

wéi

→ 51.

 

→ 2.

 

jìn

→ 12.

 

shā, shài

→ 3.

 

shāng

→ 12.

97

yǐn

→ 21.

 

且⋯且⋯

qiě . . . qiě . . .

Både . . . og . . . samtidig.

 

zhàn

→ 12.

 

lián

. . . ; uafbrudt.

 

dòu

= 鬥, slås.

 

huán, xuán, hái

→ 7.

 

zhē

Blokere; afskære; skjule.

 

[遮絕

zhējué

Blokere, afskære.]

 

xiá

Smal, snæver; få.

 

dào

→ 51.

 

shí, sì

→ 43.

 

. . . ; mangle forsyninger.

 

jiù

Redde; redning.

98

→ 3.

 

招降

zhāoxiáng

Opfordre til overgivelse. 降 → 64.

 

面目

miànmù

Ansigt.

 

陛下

bìxià

(Andenpersonspronomen, bruges ved henvendelse til kejseren).

Brugen af dette særlige andenpersonspronomen her tyder på, at sætningen er citeret fra et brev til kejseren.

 

jiàng, xiáng

→ 64.

 

jìn

→ 12.

 

mò, méi

→ 41.

 

→ 19.

 

亡散

wángsàn

Sprede og sende på flugt; være spredt og fortabt.

 

guī

→ 21.

100

單于

Chányú

→ 29.

 

素聞

sùwén

→ 31.

 

家聲

jiāshēng

En persons families berømmelse.

I denne sætning kunne man forledes til at tro, at konstruktionen 及...又... betød det samme som 又...又..., men der synes ikke at være belæg for det. Man må nok tage 及 som konjunktion, ‘når, da’, og zhàn 戰 som verbum. Hàn shū versionen har 單于壯陵 i stedet for 單于既...又壯.

 

zhuàng

→ 81.

 

Hustru;

 

bortgifte sin datter.

 

guì

Kostbar, dyr; af høj rang; at adle (ngn.); en person af høj rang; værdsætte, sætte pris på; tilbede; at ære; (høflig præfiks).

 

. . . ; (gammel straf:) henrettelse af tre eller ni slægtsled.

101

bài

→ 38.

 

隴西

Lǒngxī

→ 1.

 

shì

→ 25.

 

→ 22.

 

門下

ménxià

En magtfuld familie; håndgangne mænd i en magtfuld familie; discipler.

 

yòng

→ 3.

Yòng 用 må forstås her som yòng zhī 用之, ‘på grund af det’.

 

chǐ

= 耻. Skam; en skamfuld sag; betragte som skamfuld; skamme sig.

102

太史公

Tàishǐgōng

‘Storhistorikeren’, Sīmǎ Qiāns embedstitel.

Citatet er fra Lúnyǔ 論語, Bog 13. D. C. Lau’s oversættelse lyder: ‘If a man is correct in his own person, then there will be obedience without orders being given; but if he is not correct in his own person, there will not be obedience even though orders are given’ (D. C. Lau: Confucius, the Analects, Penguin Books, 1979, s. 119).

 

其...之謂

qí . . . zhī wèi

Det må kaldes . . . !

 

Jeg, vi, min, vor. NB: ikke det simplificerede tegn for 餘!

 

Se; undersøge.

103

悛悛

xúnxún

Oprigtig og generøs.

 

Simpel, upoleret, grov.

 

dào

. . . ; sige.

 

→ 73.

 

jìn

→ 12.

 

āi

Sorgfuld; føle med; sørge over; kondolere.

 

忠實

zhōngshí

Trofast og ærlig.

 

誠信

chéngxìn

Ægte, oprigtigt hjerte

104

士大夫

shìdàfū

→ 81.

 

yàn

Ordsprog.

 

táo

Fersken.

 

Blomme; (familienavn).

 

→ 8.

 

Bjergvej.

 

yán

→ 45.

 

Informere; vide, forstå; drage en parallel.