| Donald B. Wagner, Den traditionelle
jernindustri i Kina og dens moderne skæbne Klik på et billede for at se det forstørret. Vejledning i konstruktion og drift af en lokal type friskningsherd i Dabieshan, 1958[Teksten er taget fra en brochure, som blev udgivet i forbindelse med kampagnen for jernproduktion under Det Store Spring Fremad. Den henviser til diagrammet her.] Konstruktion
Herden er bygget af løss og kvartssand. . . . Friskningsarbejdet er ret voldsomt, derfor forstærkes åbningen med tre stykker jern. . . . Følgende udstyr kræves:
DriftDriften er forholdsvis enkel; den kan deles op i følgende trin. Charge. Den tørrede herd charges med 7 kg træ og 7 kg trækul. Dette tændes og blæsten startes. Umiddelbart derefter charges 70 kg ituslået råjern (hvert stykke 20–30 mm), og åbningen lukkes. Jernet dækkes med et lag pulveriseret trækul og processen begynder. På dette stadium ses røde flammer. Friskning. Efter ca. 20 minutter ses hvide flammer, der indikerer, at friskningsarbejdet skal begynde. Åbningen åbnes og arbejderne begynder at røre voldsomt rundt i jernet. Efter ca. 20 minutter begynder de at fjerne jernet fra herden og smede det. Udtagning. Det friskede jern fjernes fra herden med tænger og smedes for at presse slagge ud og sammensvejse jernet. Fjernelsen tager ca. 20 minutter. I almindelighed produceres 30–40 smedejernsstænger. Til sidst renses herden for slagge med en ske, og en ny cyklus kan begynde. Hver cyklus tager ca. 60 minutter. [Oversat fra Tufa liantie, Zhengzhou 1958, s. 20–21.
En engelsk oversættelse af hele brochuren ses i min Dabieshan,
London
&
Malmö
1985,
s.
5–27.] Klik på et billede for at se det forstørret. |