Donald B. Wagner, Den
traditionelle jernindustri i Kina og dens moderne skæbne
Klik på et billede for at se det forstørret. De to
sektorer i Norge og Sverige
|
Om de tidlige
svenske højovne se f.eks. Ann-Charlotte Backlund
(red.), Boken om Bergslagen: Resa i en levande
historia, Stockholm 1988. Oplysningen om
højovnsværker i Kopparbergs Län kommer fra Emanuel
Swedenborg, Mineralriket:
Om järnet . . ., overs. af H. Sjögren,
Stockholm: Wahlström & Widerstrand, 1923, s.
79. Han giver en ukomplet liste over 362 højovnsværker i syv svenske län. |
I Norge beregnede Ole Evenstad noget senere, i 1782, omkostningerne for blæsterovnsdrift efter de sædvanlige lønforhold på landet og konkluderede,
Det Kongelige Danske Landhuusholdningsselskabs Skrifter, D.3, København 1790, s. 446–448. |
Et Skippund [159,4 kg] fiint og omsmeltet Jern koster da 4 Rigsdaler 47 Skilling. Dette Jern er i alle Deele ligesaa got, som det Jern-Værkerne levere for 10, 11 til 12 Rdlr Skipp., ja det første endog meget bedre, end en Deel af det sidste. Naar nu Bonden skal kiøbe Jernet saa dyrt ved Jern-Værkerne, og siden transportere det 20 til 30 Miile derfra til sit Hiem, hvor fordeelagtigt bliver ikke da Blæster-Bruget for ham, naar han er i Stand til at virke ikke allene det, han behøver, men endog saa meget, at han kan overlade til andre.
Alligevel må han beklagende konstatere, at de norske bønder ikke længere producerer jern, men bruger deres arbejdskraft i tømmererindustrien i stedet. Åbenbart har deres komparative fordel ændret sig, f.eks. pga. forbedrede transport- og markedsforhold for tømmer.
De små højovnsjernværker i Guangdong synes at have været
noget større foretagender end familieværkerne i Sverige og
Norge, men de havde samme funktion: de gav de fattige
bønder beskæftigelse i landbrugets ledige perioder.
Klik på et billede for at se det forstørret.