Donald B. Wagner, Den traditionelle jernindustri i Kina og dens moderne skæbne

Klik på et billede for at se det forstørret.

Jernindustrien i Shanxi

Shanxi
Et typisk landskab i Shanxi, ca. 1930. (George Babcock Cressey, China’s geographic foundations: A survey of the land and its people, New York 1934, s. 185).

Om Shanxi se også E. T. Nyström, The coal and mineral resources of Shansi province, China, Stockholm 1912.

Under den sydlige del af provinsen Shanxi ligger verdens største kulforekomst, og i kullagene findes også både jernmalm, ildfast ler og kalksten. Til gengæld har landbruget meget dårlige betingelser, med støvet jord og tørt klima. Derfor er det jernindustrien som, i hvert fald i det sidste par århundreder, har været den dominerende økonomiske aktivitet. I dele af provinsen har der slet ikke været noget landbrug, og folk har fortalt besøgende, at ‘vi spiser jern.’

Debatten om Nordkinas miljøhistorie er kort refereret i Christian Daniels og Nicholas K. Menzies, Science and civilisation in China, Vol. 6, Part 3, Agro-industries and forestry, Cambridge 1996, s. 555–562.
 


Nogle eksperter mener, at landbrugsbetingelserne i Shanxi ikke altid har været så dårlige. Ifølge disse har skovrydning ødelagt jorden ved erosion og ødelagt klimaet ved at ændre på regnmønstret. Andre eksperter mener tværtimod, at regionen altid har set sådan ud. Uden tvivl kunne dette spørgsmål opklares ved granskning i arkiver, gamle dagbøger osv. suppleret med arkæologiske undersøgelser, men miljøhistorie er endnu ikke kommet særlig langt i Kina.

Jern- og stålprodukter fra Shanxi var længe kendt for deres særlig høje kvalitet. Så langt tilbage som i Tang-dynastiet nævnte digterne Du Fu (712–770) og Lu Lun (737–798) de berømte sakse fra Shanxi. I mange århundreder kom stort set alle nåle i Kina herfra.

Shanxi digler
Jernudvinding i digler i Gaoping amt, Shanxi, 1898. (Transactions of the American Institute of Mining Engineers, 1904, 34, fig. 1, overfor s. 854).

Den tidligste klare beskrivelse af den særlige jernfremstillingsteknologi i Shanxi er Ferdinand von Richthofens fra 1870. Det er en helt anden teknik, end man har brugt andre steder i Kina: en blanding af malm og kul bliver pakket i digler, som bliver opvarmet med mere kul som brændsel til måske 1200° C i et par dage. Jernoxyderne bliver reduceret til metallisk jern af kullet i diglen. Ved denne teknik er der ikke nogen særlige skalaøkonomier, og som Richthofen nævner var alle jernværkerne meget små.

Man ved ikke, hvor længe teknikken er blevet brugt, vi ved faktisk intet om den før Richthofens beskrivelse i 1870. Arkæologien i Shanxi synes at vise, at man brugte højovne i oldtiden. Mit gæt er, at provinsens bjerge var skovklædte dengang, og at højovne blev brugt så længe skovene kunne levere trækul; da skovene på et eller andet tidspunkt var væk opfandt man digeludvindingsteknikken for at kunne bruge stenkul. Hvornår det skete kan jeg ikke engang gætte på: Tang-dynastiet? Ming-dynastiet?

I 1870 producerede Shanxi omkring 130.000 tons jern pr. år, hvilket var langt mere end det vi ved om alle andre provinsers produktion tilsammen (der kan dog have været megen produktion, som vi intet ved om). Men industrien var allerede i forfald, som Richthofen observerede:

Baron Richthofen’s letters [til Shanghai Chamber of Commerce], 1870–72, Shanghai: North China Herald, u.å., s. 31, 38.

Kulminedrift, jernfremstilling og transport af begge til markedet beskæftiger et stort antal mænd og dyr, men på trods af sine rige resourcer er regionen fattig. Profitten er reduceret til et minimum . . . Minearbejderne, som andre steder tjener 200–300 cash pr. dag, må her nøjes med 100. Der har åbenbart været bedre tider i denne region, som man kan se af de mange huse, som er bygget med luksus og udsmykket med fine skulpturer.

En af årsagerne til provinsens rigdoms forfald er konkurrencen med udlandshandelen. Ser man bare på en ubetydelig vare som nåle, er deres fremstilling i Shanxi næsten blevet tilintetgjort af den meget bedre og billigere udenlandske vare. Det samme kommer snart til at gælde for skydevåben og stålprodukter, og der kan ikke herske tvivl om, at den udenlandske konkurrence har haft en særdeles skadelig virkning på Shanxis jernindustri generelt. Da jernet er provinsens eneste eksportartikel af nogen betydning bidrager både aftagende salg og faldende priser til befolkningens forarmelse.

Allerede i 1898 var provinsens produktion faldet til ca. 50.000 t/år. Den gik lidt op under Første Verdenskrig, til 70.000 t/år i 1916, men i 1950 var den faldet til noget under 20.000 t/år.

Richthofen roser Shanxi-smedejernet, især for dets smedbarhed, og skriver endda, at det er bedre end europæisk jern. Senere vidner har derimod rapporteret fra Shanxi, at jernet indeholder alt for meget svovl. To analyser viste 0,13 og 0,61 procent svovl; selv det laveste af disse tal er højere end en smed ville ønske, og det ville f.eks. være meget svært at lave nåle af dette jern. Under Det Store Spring Fremad i 1958 kunne man ikke løse svovlproblemet, og digeludvindingsteknikken blev stort set opgivet.

Interessant nok blev digeludvindingsteknikken omkring 1908 overtaget af firmaet Höganäs i Sverige, hvor dens særlige fordel er, at man kan brug kul fra Skåne, som har en ret dårlig kvalitet, til jernfremstilling. Det er næsten sikkert, at ‘opfindelsen’ af Höganäsprocessen var direkte inspireret af Shanxi-processen gennem den svenske ingeniør Erik T. Nyström, som underviste i kemi og geologi på Shanxi Imperial University i Taiyuan fra 1902 og mange år frem. Og mens teknikken slet ikke bruges mere i Kina synes den stadig at være i brug i Höganäs.

Forsøg med Höganäsprocessen i 1908 viste, at svovl-indholdet i jernet kunne holdes nede omkring 0,01–0,03 procent hvis man blandede lidt kalksten (CaCO3) i digelernes indhold og holdt temperaturen nøje omkring 1200° C. Det synes at være en rimelig antagelse, at jernproducenterne i Shanxi tidligere havde brugt kalksten i jernudvindingen, og var gået fra det for at spare på udgifterne. Måske ser vi her endnu et eksempel på, at konkurrencen med billigt jern udefra kan være årsag til tekniske tilbageskridt.

Klik på et billede for at se det forstørret.