Donald B. Wagner, Den traditionelle jernindustri i Kina og dens moderne skæbne

Klik på et billede for at se det forstørret.

Qu Dajun (1630–1696) om jernindustrien i provinsen Guangdong omkring år 1600

[Teksten er et af 25 afsnit i kapitel 15, ‘Produkter’, i Qu Dajuns bog ‘Nye causerier om Guangdong’, ca. 1680.]

Der findes ikke bedre jern end Guangdongjern. I de bjerge i Guangdong, hvor jern produceres, er tegnet på jernmalm en udsivning af gult vand. Hvis man graver dér vil man finde et stort malmlegeme med form som en okse; hvis man derefter graver dybere og følger det gule vand vil man finde endnu mere malm. Det er imidlertid kun på de skovrige bjerge, at en højovn kan bruges. Hvis bjerget er bart er malmen ubrugelig, uanset hvor meget der findes. Det er derfor, at ‘jernbjerge’ ikke er nemme at finde.  . . .

Der bor en ånd i jernmalmen, og ovnmesteren ofrer fromt til den før han tør begynde højovnsdriften.

Ovnen har form af en vase med munden opad. Bredden ved munden er ca. 1 zhang [3,2 m]. Fundamentet er 3½ zhang [11,2 m] tyk og højden det halve [5,6 m]. Murtykkelsen er lidt mere end 2 chi [64 cm]. Ovnen er bygget af [ler iblandet] aske, sand, salt og eddike. Den er bundet rundt med spanskrør og afstivet med træ, og den bygges op ad en bjergside for at gøre den mere solid.

Blæseapparat
Blæseapparat, detalje fra en tegning af et jernstøberi, ca. 1334. (Ao bo tu, oprindeligt udgivet i 1334; reproduceret her fra en kopi fra 1700-tallet. 

På ovnens bagside er der en åbning, og forbundet med den et blæseapparat med to ‘døre’. Fire mennesker driver blæsten ved skiftevis at 'åbne' og 'lukke' disse.

[Et blæseapparat, som ligner dette, ses i billedet.]

De to åbninger [ovennævnte blæsehul i bagsiden og taphullet på forsiden] er foret med ‘vandsten’ [diatomit], som findes på Dajiang-bjerget [i det nuværende Yunfu amt]. Vandsten er ikke hård, den modtager derfor ikke varmen og kan holde længe uden forandring [dvs. den er ildfast].

Højovnsdriften starter i efteråret og slutter i foråret.  . . . Jernmalm blandet med trækul bliver charget i ovnen, oftest ved hjælp af et mekanisk apparat. Flammerne oplyser himlen, og den beskidte sorte røg kan ses i en afstand af flere dusin li [1 li = ca. 0,6 km].

Når jernmalmen ‘smelter’ [dvs. bliver til flydende metallisk jern] flyder den ud i en firekantet støbeform og størkner som en jernplade.  . . . Normalt bliver 12 plader, hver på ca. 10 jun vægt [180 kg], produceret pr. døgn. I en ‘dobbelt cyklus’ bliver 24 produceret pr. døgn, men så drives ovnen for kraftigt, og den kan lide skade. Man kan beskytte ovnen for skade ved at stænke den med blod fra en hvid hund.  . . .

Omkring et jernværk bor typisk omkring 300 familier, der virker som følger: ovnpassere, 200 mand; minearbejdere, mere end 300 mand; bærere og kulsviere, mere end 200 mand; lastdyr, 200 okser; lastskibe, 50 fartøjer. Kapitalinvesteringen er ikke mindre end 10.000 tael sølv. En grundlæggende regel er, at værket er rentabelt hvis det producerer 20 plader pr. døgn, mens 8–9 plader er urentabelt.

Af alle jernværkerne er jernet fra Datangji-værket i Luoding amt bedst. Hele produktionen er af første klasse, skinnende og blød, og kan trækkes til tråd. Det er dyrere end førsteklasses jern fra noget andet jernværk.

Jernet fra alle jernværker bliver transporteret med skib til havnebyen Foshan, hvor de bedste jernstøbere findes.  . . . Wokkerne fra Foshan er dyre, fordi de er stærke, mens wokkerne fra Shiwan [i det nuværende Boluo amt] er billige, fordi de er sprøde. Så langt væk som Centralkina kender man disse wokker, fordi de er tynde og glatte, håndværket er fuldendt.  . . .

I Foshan findes der flere dusin jernfriskningsværker, hver med flere dusin ambolte, og ved hver ambolt arbejder mere end ti personer.  . . .

[Oversat fra Guangdong xinyu, Hong Kong 1974 udgaven, s. 408–410. Jeg har forkortet teksten hist og her og taget visse friheder i oversættelsen for læsbarhedens skyld – en strammere oversættelse til engelsk af hele teksten findes i min The traditional Chinese iron industri and its modern fate, København & London 1997, s. 65–67.]

Klik på et billede for at se det forstørret.