Donald B. Wagner, Den traditionelle kinesiske jernindustri og dens moderne skæbne

Klik på et billede for at se det forstørret.

Kina, 1600–2010

Om periodens historie se Jonathan Spence, Kina: Historien om de seneste år, overs. af Søren Clausen og Peer Møller Christensen, 2 bd., København: Politikens Forlag, 1991. (Men bemærk, at billedmaterialet i originalen, The search for modern China, London 1990, er fyldigere og bedre.)

I 1600-tallet var Kina præget af bondeoprør og nomadeinvasioner, der bevirkede, at det regerende Ming-dynasti gik i opløsning og blev erstattet af et nyt, Qing-dynastiet. Historiebøgerne angiver året 1644 for etableringen af dynastiet, men faktisk gik der lang tid efter denne dato, inden dynastiets magt blev konsolideret.

1700-tallet blev en periode med fred og økonomisk fremgang. Især betød forbedrede kanaler og veje, at handelen indenfor riget stortrivedes, og at der kom en øget regional specialisering. Men efterhånden begyndte det igen at gå galt. I den traditionelle kinesiske historieskrivning taler man om en ‘dynastisk cyklus’, hvor et dynasti starter godt og gradvist degenererer, således at det efter 2–3 århundreder falder og erstattes af et nyt. Det kan der være noget om – tænk på nogle af de ting, som kan følge med fred under en stærk centralmagt i et land uden demokratiske traditioner: pragt, korruption, befolkningstilvækst, øget handel og voksende økonomisk magt i ukontrollable hænder. Men denne gang kom en hel del af problemerne udefra – fra Vesten.

Spanske og portugisiske købmænd begyndte at dukke op omkring 1600, hollænderne og englænderne lidt senere, og det engelske East India Company udviklede en storstilet handel med Kina i løbet af sidste halvdel af 1700-tallet.

Te fra Kina blev den vigtigste handelsvare, selvom også silkestoffer og porcelæn blev efterspurgte varer i Europa. I begyndelsen var der ikke ret mange vestlige produkter, som kineserne havde lyst til at købe, så de kinesiske produkter blev betalt med sølv. Her startede dynastiets økonomiske problemer: spaniernes sølvminer i Amerika bragte en overflod af sølv til Europa; store mængder sølv kom til Kina i bytte for te; alt dette sølv betød, at der blev skabt inflation i Kina, og at landets økonomi kom i ubalance, idet investorer placerede deres kapital i te-produktion og handel, til ugunst for andre industrier.

Skibet Prins Carl: Pehr Osbeck, Dagbok öfver en ostindisk rese åren 1750, 1751, 1752: Med anmärkningar uti naturkunnigheten, främmande folks språk, seder, hushållning, m.m., Stockholm: Grefing, 1757; genoptryk Stockholm: Rediviva, 1969, s. 4. Skibet Citizen: William C. Hunter, The ‘fan kwae’ at Canton before treaty days, 1825–1844, 2. udg. Shanghai: Kelly and Walsh, 1911 (orig. 1882), genoptryk 1965, 1970, s. 2. Kviksølv: C. F. Liljevalch, Chinas handel, industri og statsförfattning, jemte underrättelser om chinesernes folkbildning, seder och bruk . . . , Stockholm: Joh. Beckman, 1848, s.117.

Mange udenlandske skibe ankom til Kina med mexicanske sølvdollars som eneste last, og sejlede hjem med en last af te. Hvis man kunne finde nogle vestlige varer, som kineserne ville købe, kunne kapaciteten blive bedre udnyttet og profitten meget større. Flere varer blev prøvet, bl.a. bly, kviksølv og jern. Et par tilfældige eksempler: i 1750 sejlede det svenske skib Prins Carl fra Göteborg med en last af bly og nogle tekstiler, og i 1824 sejlede det amerikanske skib Citizen fra New York med en last af ‘350.000 spanske [dvs. mexikanske] dollars i tønder, pelse, bly, stangjern, skrotjern og kviksølv.’ I 1847 noterede den svenske handelsatttaché C. F. Liljevalch, at importen af kviksølv i Kina havde nedsat prisen så meget, at den hjemlige produktion var fuldstændig holdt op. Vi kommer i det følgende til at se en lignende påvirkning af den kinesiske jernindustri.

Figur 1
Kort over Østkina med de vigtigste stednavne, som nævnes i teksten.

Den endelige løsning på problemet viste sig at være opium. En trekanthandel kom i stand: tekstiler og andre maskinfremstillede varer fra England til de engelske kolonier i Indien, opium dyrket i Indien til Kina, og te dyrket i Kina til England. Amerikanerne udviklede en lignende handel med tyrkisk opium til Kina.

Udenlandske og kinesiske købmænd brugte de samme meget effektive salgsmetoder som nutidens narkohandlere, og inden længe blev opiummisbrug et stort socialt problem i Kina. Med misbruget kom også nye økonomiske problemer, for nu flød sølvet den anden vej, ud af landet. Korrupte embedsmænd gjorde forbud svære at håndhæve, og en ærlig embedsmands forsøg på at håndhæve forbuddet mod opiumimport førte til den famøse Opiumskrig med England, 1840–42. Det var starten på en alvorlig nedtur for den kinesiske stat, for det viste sig hurtigt, at Kinas militær ikke kunne stille ret meget op mod moderne militærmagter.

I løbet af de næste ca. hundrede år gjorde skiftende kinesiske regeringer ihærdige forsøg på at tilegne sig de moderne teknologier – telegrafen, jernbaner, dampskibe, artilleri og meget mere – men blev konstant presset af intern uro og ekstern aggression. Qing-dynastiet mistede meget af sin handlefrihed i de ‘ulige traktater’ som staten blev tvunget til at indgå.

Dynastiet faldt i 1912. Republikken Kina, etableret af Sun Yat-sen, var ikke stærk nok til at holde sammen på landet, og indbyrdes stridende lokale krigsherrer tog magten i store dele af Kina. Japan havde reelt besat Manchuriet fra omkring 1905 og invaderede Nordkina i 1937. Efter slutningen på Anden Verdenskrig i 1945 fortsatte borgerkrigen, som endte med kommunisternes sejr i 1949.

Med den stærke centralmagt, som kommunisterne etablerede, kom fred, genopbygning og modernisering, og meget er lykkedes for Kina i sidste halvdel af det 20. århundrede. Men samme stærke magt har muliggjort nogle ideologibaserede dispositioner, som ligner anfald af sindssyge. Kulturrevolutionen, 1966–76, som nu kaldes ‘de ti tabte år’, er ét eksempel. Mindre kendt er Det Store Spring Fremad, 1958–59, med bl.a. tvungen kollektivisering af landbruget, som resulterede i, hvad der er blevet kaldt ‘den værste hungerkatastrofe i menneskehedens historie’, hvor flere millioner døde af sult.

Kina er i dag midt i noget der ligner en opgangsperiode, som kan bringe landet tilbage til tidligere tiders storhed. Tiden vil vise, om den dynastiske cyklus stadig opererer.

Klik på et billede for at se det forstørret.