Donald B. Wagner, Den traditionelle jernindustri i Kina og dens moderne skæbne

Klik på et billede for at se det forstørret.

Jernindustrien i Fujian og Filippinerne

Højovn i Fujian
Diagram af en ‘trompetformet højovn’ brugt i Fujian provinsen i 1958. (Yang Kuan, Zhongguo gudai yetie jishu fazhan shi, Shanghai 1982, s. 195).

1. Jernbånd. 2. ‘Avalokitesvaras ansigt’ (?). 3. Udtapningshul for slaggen. 4. Udtapningshul for jernet. 5. Herd. 6. Bund. 7. Jernwokker. 8. Jerntrefod.

I den bjergrige kystprovins Fujian har man brugt en såkaldt ‘trompetformet højovn’. Malmen var jernsand og brændslet trækul. Interessant nok har man brugt samme type højovn til jernproduktion på Filippinerne. Der er en stor kinesisk minoritetsgruppe på Filippinerne, som stort set alle er efterkommere af immigranter fra Fujian, og det er sikkert dem, der har introduceret denne ovntype.

Højovn i Filippinerne
Højovn i Bulacan, Filippinerne, 1902. Højde fra jorden 226 cm, indre diameter øverst 81 cm. (The Mining Bureau, Bulletin no. 3, Manila 1903, pl. AJ).

Klik på et billede for at se det forstørret.